Næstved Bibliotek og Borgerservice

Live streaming af årets børne- og ungdomsbøger

Del
Torsdag den 4. februar kl. 19.00-20.30 er der live streaming via Teams med Anette Øster, hvor hun præsenterer årets bedste børne- og ungdomsbøger 2020.
Anette Øster fortæller om de bedste, nyeste bøger til børn og unge.
Anette Øster fortæller om de bedste, nyeste bøger til børn og unge.

I en tid, hvor rigtig mange er hjemsendt med deres børn, er der sikkert mange, som har brug for nye impulser og anbefalinger omkring børne- og ungdomsbøger.

Er du på udkig efter en god læseoplevelse sammen med dine børn, børnebørn eller elever? Trænger du til at blive opdateret på børne- og ungdomslitteraturen? Så er det bare med at lytte med, når der er live streaming med Anette Øster.

I dag er der rigtig meget fokus på børns læsning. Og med rette. Flere læseundersøgelser viser, at rigtig mange børn dropper bøgerne til fordel for den digitale verden. Børnene har brug for at have voksne omkring sig, som kan åbne det litterære landskab for dem og inspirere til spændende læseoplevelser.

Inspiration til børns og unges læsning
Kom med på Teams og hør Anette Øster fortælle om de bedste, nyeste bøger til børn og unge samt om de tendenser, der er på området, så du kan være med til at inspirere børnene til at holde fast i bøgerne. Det bliver helt sikkert en sjov, intens og lærerig oplevelse.  

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål i forlængelse af oplægget.

Anette Øster har gennem mange år arbejdet med børne- og ungdomslitteratur, både på Center for Børnelitteratur og i forlagsbranchen.

Arrangementet finder sted torsdag den 4. februar kl. 19.00-20.30 som live streaming via Teams. Gratis, men der er tilmelding via www.naesbib.dk. Husk at skrive din mail, så vi kan sende dig en mødeindkaldelse i Teams samt en litteraturliste med alle de titler, vi skal høre, om pr. mail inden oplægget. 

Kontakter

Billeder

Anette Øster fortæller om de bedste, nyeste bøger til børn og unge.
Anette Øster fortæller om de bedste, nyeste bøger til børn og unge.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye