Nu åbner hjælpepakker til turisme- og rejsebranchen
Slusen er nu åbnet for ansøgninger ude i Erhvervsstyrelsen for to nye hjælpepakker. Denne gang gælder det virksomheder i turisme- og rejsebranchen mv., der har været ramt af de to rejserestriktioner: grænselukning og UM’s rejsevejledning i efteråret 2020.
Disse virksomheder i rejsebranchen og turismeindustrien mv. kan få kompensation for en del af deres faste omkostninger, hvis de som følge af restriktionerne har tabt mindst 35 pct. af deres omsætning.
”Corona har ændret vores hverdag, men i den grad også vores rejsevaner. Det gælder både herhjemme og i udlandet. Derfor har turisme- og rejsebranchen været hårdt ramt af corona-krisen fra meget tidligt i forløbet og er det stadig. Jeg er utrolig glad for, at vi nu får åbnet op for endnu to hjælpepakker, så de virksomheder, der har været ramt af restriktionerne i efteråret, kan få den tiltrængte hjælp,” siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.
Aftalen om hjælpepakkerne blev indgået af et bredt flertal i folketinget i slutningen af august, men statsstøttegodkendelsen i EU vedr. specifik denne del af kompensationsordningen har taget unormalt lang tid, fordi EU-kommissionen undervejs har ændret reglerne, og fordi kravene til godkendelsen betød, at Erhvervsstyrelsen blev nødt til at omprogrammere ansøgningssystemerne.
”Vi har generelt haft et godt samarbejde med Kommissionen om statsstøttegodkendelser af vores hjælpepakker. Men i dette tilfælde har det selvfølgelig været frustrerende for alle parter, at det har trukket ud. Fra regeringens side gør vi alt, hvad vi kan, for at få de nødvendige statsstøtte-godkendelser hjem fra EU-Kommissionen, så hurtigt som muligt, så hjælpen kan komme ud og flyve. Derfor er jeg også særligt glad for, at vi endelig kan åbne for ansøgningerne, for jeg ved, at der er mange virksomheder, der har ventet på dette øjeblik,” siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.
Det er forventningen, at ca. 1.000 virksomheder vil få glæde af ordningerne, og at der vil blive udbetalt ca. 900 mio. kr. for den samlede periode. Med de to nye ordninger åbne, er der nu åbnet for ansøgninger til alle dele af de målrettede kompensationsordninger for faste omkostninger.
Kontakter
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34.
Hvis du er journalist og har brug for yderligere information, så kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07 eller Erhvervsstyrelsens pressetelefon på 35 29 19 00
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye milliardinvesteringer skal booste Europas grønne industri18.7.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Når formanden for Den Europæiske Investeringsbank gæster det uformelle rådsmøde mellem EU’s erhvervsministre, har hun låne- og garantiordninger til Europas grønne industri med i tasken. Tiltagene kan medføre investeringer på mere end 135 mia. kr.
Ny analyse: EU taber pusten kampen om nye kritiske teknologier18.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark er godt med i det globale teknologikapløb, er der en række tegn på, at Europa som helhed har svært ved at følge med USA og Kina. Det viser en ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Kæmpe kvantesatsning sikrer Danmark verdens største og stærkeste kvantecomputer17.7.2025 11:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Nordisk Fonden baner vejen for en ny, stor kvantesatsning. Der er tale om den første kvantecomputer af sin slags, som vil betyde en markant forstærkning af Danmarks og Nordens position inden for kvanteteknologi.
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum