Førstegangskøbere kan ikke låne penge til bolig

Foto: Shutterstock
Stramninger fra Finanstilsynet betød i 2020, at det blev sværere at være ung og førstegangskøber på boligmarkedet. Det viser en ny spørgeundersøgelse fra RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Læs om stramningerne her
Det er blevet sværere
I undersøgelsen svarer 50 % af ejendomsmæglerne i kæden, at det i løbet af 2020 er blevet sværere for unge at købe deres første bolig. 30 % af mæglerne svarer, at situationen er uændret i forhold til 2019.
Mæglerne har svaret ud fra deres indsigt i og erfaringer fra det lokale boligmarked, hvor de har fingeren på pulsen, og dagligt er i kontakt med boligkøbere og boligsælgere.
Læs mere her: Finanstilsynet strammer op for låneregler
Om baggrunden for stramningerne skrev Finanstilsynet således:
»Finanstilsynet har særligt fokus på, at virksomhederne efterlever reglerne om god skik for boligkredit, og at de udviser ansvarlig adfærd. Som långiver skal man bedst muligt sikre sig, at der ikke ydes lån til forbrugere, der er særligt økonomisk udsatte, så de ikke påtager sig gældsforpligtelser, som de ikke kan honorere … «
Stramninger har slået igennem
”Udsatte” eller ”sårbare” boligkøbere var et finansielt fænomen, der i løbet af 2020 poppede op og fik landsdækkende omtale, da Realkredit Danmark forsøgte at hæve udbetalingskravet til boligkøbere til 10 procent med begrundelsen, at man ville ”beskytte de sårbare boligkøbere”.
Læs mere her: Sårbare boligkøbere er en myte
Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne, oplever dog, at det generelt set er hele lånemarkedet, der har flyttet sig:
– Stramningerne fra Finanstilsynet har slået igennem, og det betyder bl.a., at det er blevet sværere at være ung boligkøber. Kravene har ligeledes ramt boligkøbere i aldersgruppen +50 og/eller boligkøbere i landdistrikterne, fortæller han.
Flere årsager
Dog viser undersøgelsen fra RealMæglerne, at der også er andre årsager til, at det er blevet sværere for nogle grupper af boligkøbere at skaffe finansiering:
30 % mener, at det skyldes stramningerne fra Finanstilsynet, mens 20 % mener, at det er individuelle vurderinger i banken lokalt, og 30 % mener, at det er købers privatøkonomi, der sætter en stopper for boligdrømmene for mange.
Kravene fra Finanstilsynet betød bl.a., at ”… udlåneren ved lån med afdragsfrihed til brug for nedsparing bør betinge sig, at lånets hovedstol er væsentligt mindre end lånegrænsen for realkreditlån med pant i ejendommen, hvad enten det er en ejer- eller fritidsbolig. Og at ejendomskreditselskabet i vurderingen bør tage udgangspunkt i en belåningsgrænse på maksimalt 60 pct. af boligens markedsværdi.”
Risikovurdering spøger
Derudover betød de nye krav, at lånegiveren ”… som udgangspunkt heller ikke må indgå aftaler om risikable lån eller realkreditlignende lån med høj belåningsgrad, hvis forbrugeren får en høj gældsfaktor, hvilket defineres som gældsfaktor fire eller derover.”
– Det er risikovurderingen, der spøger i de her sager med unge mennesker, der tidligere godt kunne låne og stifte familie. Vi har generelt set en udfordring i Danmark med, at førstegangskøbere bliver ældre og ældre, fortæller Preben Merrild Angelo og uddyber:
– Det skyldes bl.a., at det tager længere tid at spare op til en udbetaling, fordi mange af de her unge mennesker er fanget i dyre huslejer i de store byer. De kan godt sidde til leje for 16.000 kr. om måneden, men de kan ikke eje billigere. Det er en ”uheldig generation”, og stramningerne fra Finanstilsynet har ikke gjort det nemmere for dem. Der ligger en stor opgave foran politikerne, så de kan sørge for, at vi ikke ender i generationel regression, slutter Preben Merrild Angelo.
Læs mere her: Den uheldige generation
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
T: 3634 0812
Preben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Boligmarkedet: Historisk marts2.4.2025 16:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Salget af boliger stak fuldstændig af i marts. RealMæglerne har eksisteret siden 1988, og kun én gang tidligere i historien har salget i en marts overgået marts 2025. Det var i rekordåret 2021, hvor corona fik boligkøberne til lommerne. Hos RealMæglerne steg salget med hele 36 procent i forhold til marts 2024.
Her sælges boligerne hurtigst6.3.2025 10:20:11 CET | Pressemeddelelse
Der er generelt set stor fart på salget af ejerboliger i Danmark, hvor den gennemsnitlige salgstid har været nedadgående gennem de seneste par år. Dog er der stadig store forskelle, når landsdelene holdes op imod hinanden. RealMæglerne har kigget ned i salgsdata for boligmarkedet og sammenlignet salgstider for boliger solgt i januar for hhv. landsdele og kommuner. Se her, hvor længe boligerne er om at blive solgt i din landsdel:
2024 gav rekordsalg på boligmarkedet10.1.2025 22:00:13 CET | Pressemeddelelse
Salget i 2024 steg med 13 % i forhold til salget i 2023 hos RealMæglerne med omkr. 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark: – Og der er god grund til at forvente, at salget vil stige yderligere i 2025, mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør. Læs hvorfor her:
Stor erhvervsprofil skifter til REAL11.12.2024 13:24:25 CET | Pressemeddelelse
Det er en markant erhvervsmæglerprofil, der nu er skiftet til RealMæglerne. Kenneth Engberg skal fremover varetage erhvervsejendomsmarkedet i København og Storkøbenhavn for kæden. Kenneth Engberg tager fremadstormende medpartner med sig.
Boligmarkedet går vinter-amok2.12.2024 13:13:17 CET | Pressemeddelelse
Normalvis er der mere gang i foråret end i september, oktober og november på boligmarkedet. Men i år er boligmarkedet gået vinter-amok. Alene i november har RealMæglerne minimum solgt 21 % flere ejerboliger end sidste år, når måneden gøres op. – Det er renterne, der gør forskellen, siger adm. direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum