Sådan kan Hellebæk Klædefabrik komme til at se ud
I foråret 2020 satte PensionDanmark og Velliv, der ejer den historiske ejendom Hellebæk Klædefabrik nord for Helsingør, gang i udviklingen af en vision og helhedsplan, der skal forvandle Klædefabrikken til et fællesskab, der både rummer virksomheder, attraktive boliger og indbydende uderum. De store linjer er nu på plads og klar til at blive omsat til virkelighed gennem lokalplan og den politiske proces, der fastlægger det endelige projekt.
”Vores ønske har været at lave en helhedsplan for Klædefabrikken, hvor man ikke bare bor ved siden af et kontor eller arbejder ved siden af en bolig. Hellebæk Klædefabrik skal være et aktiv for Hellebæk som by på flere måder. Den skal kunne tiltrække erhvervsdrivende, men samtidig også være et sted, som bruges af områdets beboere. Den vision synes vi, at vi er lykkedes rigtig godt med,” siger Marius Møller, direktør i PensionDanmark.
De nuværende og kommende erhvervslejere vil opleve en kraftig opgradering af erhvervslokalerne, når DEAS Asset Management, der er valgt som udvikler, er i mål med projektet.
Hvis kommunen godkender planerne, vil Hellebæk Klædefabrik fremover være i en international klasse med lyse og rummelige kontorlokaler i alle størrelser, professionelle mødelokaler med moderne udstyr og en lounge med bløde møbler, som både virksomheder og selvstændige kan benytte.
Balance mellem fritid og arbejde
Der er i oplægget lagt stor vægt på at fastholde så mange virksomheder i området som muligt. Arealerne til boliger og erhverv bliver ligeligt fordelt – og med en ny kontorløsning og flere fællesområder opnås der en bedre sammenhæng mellem fritid og arbejde. Det bliver bl.a. muligt at leje en hjemmearbejdsplads tæt på boligen.
”Vi har en ambition om at tilbyde løsninger, hvor man kan leje sig ind som virksomhed eller privatperson og have en rigtig arbejdsplads tæt på sit hjem i Nordsjælland. Vi ser det som en kæmpe gevinst for både lokalområde, virksomheder og familieliv, da man på denne måde kan bosætte sig i et skønt naturområde, uden at skulle sidde i kø på motorvejen ind til København hver dag,” siger Solveig Rannje, ejendomsdirektør i Velliv.
Eksklusive boliger tæt på skov og strand
Planen er at bygge 32 moderne, rummelige og bæredygtige boliger på Hellebæk Klædefabriks område. Den mindste bolig bliver på 60 kvm, mens den største vil være 137 kvm. Alle boligerne vil enten have altan eller terrasse og indrettes og placeres, så beliggenheden ved vandet udnyttes bedst muligt.
Hvis man vil sikre sig en af disse eksklusive boliger tæt på skov og strand, hvor flere af dem har havudsigt, så kan man godt begynde at lægge billet ind på hjemmesiden www.hellebæk-klædefabrik.dk allerede nu. Ejendomsmæglerne spår, at der vil blive rift om dem.
Høj bæredygtig standard
Natur og bæredygtighed spiller også en stor rolle i udviklingsarbejdet. Der har været lagt vægt på at forny de industrielle bygninger med blik for nutidens krav om bæredygtighed. Klædefabrikken forventes certificeret efter bæredygtighedsstandarden DGNB Guld, som er i tråd med FN’s Verdensmål. Boliger og erhvervslejemål bliver desuden knyttet sammen af grønne områder, væksthus og nyttehaver.
Digitalt borgermøde den 21. januar 2021
Alle borgere i Hellebæk og Ålsgårde inviteres til et borgermøde omkring projektet, hvor plantegningerne vil blive præsenteret. Det vil finde sted digitalt via Zoom:
Torsdag d. 21.01.2021 kl. 17.00-18.30
Se plantegninger og tilmeld dig det digitale borgermøde på www.hellebæk-klædefabrik.dk
Yderligere information
- Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238
- Pressechef Mikkel Bro Petersen, Velliv, tlf.: 2483 8630
- Senior Developer Kasper Ørsnes Larsen, DEAS Asset Management, tlf.: 2790 1702
Fakta
- Hellebæk Klædefabrik fylder meget i Hellebæk. Fabrikken er Hellebæks største arbejdsplads, største ejendom og omdrejningspunkt for det historiske Hellebæk.
- Efter en større renovering i 1989 har Klædefabrikken været drevet som et kontorfællesskab og rummer i dag over 60 virksomheder. Der er brug for nye og bedre fællesfaciliteter samt grønnere og mere indbydende uderum.
- Hellebæk Klædefabrik er ejet af Velliv og PensionDanmark. DEAS Asset Management fungerer som udvikler på projektet samt står for udlejning, administration og drift. WERK Arkitekter har udarbejdet visions- og helhedsplan sammen med virksomheden Andel, der arbejder med fællesskaber, og BM Arkitekter. Aaen Engineering er bæredygtighedsingeniører.
- Der opføres som led i udviklingen af Klædefabrikken i alt 32 eksklusive boliger i størrelser fra 60-137 kvm. Alle boliger i de historiske bygninger får enten altan eller terrasse og langt de fleste vil have havudsigt.
- Hellebæk Klædefabrik forventes certificeret efter bæredygtighedsstandarden DGNB Guld.
Kort om Velliv
Velliv tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder og er med mere end 340.000 kunder Danmarks tredjestørste kommercielle pensionsselskab. Alle kunderne er medejere af Velliv gennem deres automatiske medlemskab i Velliv Foreningen, der er majoritetsejer i pensionsselskabet.
Kort om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 753.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,8 mia. kr. i 2019. Balancen er på 271 mia. kr. PensionDanmark er en af landets største ejendomsinvestorer med særligt fokus på bæredygtigt byggeri.
Kort om DEAS Asset Management A/S
DEAS Asset Management tilbyder asset management-services inklusiv investment management, development, porteføljerådgivning, risikoanalyse mv. til danske og internationale institutionelle investorer og fonde. Den samlede portefølje under forvaltning er EUR 4,2 mia. Et dedikeret team af 24 investeringsprofessionelle forvalter mere end 350 ejendomme med fokus på såvel porteføljer som enkelte ejendomme/projekter inden for erhverv, logistik/lager og bolig. DEAS Asset Management A/S er godkendt af Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) og er en del af DEAS-koncernen. Se mere på www.deas.dk
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
DEAS står bag omfattende renovering i historisk ejendom i København23.9.2024 10:21:08 CEST | Pressemeddelelse
På vegne af KommuneKredit har DEAS netop færdiggjort en renovering i et både ikonisk og historisk byhus i Sankt Gertruds Stræde i midten af København.
Ny direktør for portfolio management på plads i DEAS18.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS har internt udpeget Mark Safir Nielsen som ny leder og direktør i afdelingen for Portfolio Management. Mark Safir Nielsen tiltræder den nye stilling som næste skridt i sin erfaring med ejendomsadministration fra DEAS.
DEAS finder ny direktør for foreninger internt17.9.2024 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nikolaj Karlsson skal som ny afdelingsdirektør fremover stå for den daglige ledelse af forretningsområdet for foreninger i DEAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum