Skattejagt på Moesgaard med kendisser

Normalt er museernes arkiver og magasiner ikke tilgængelige for andre end museumsfolk og forskere. Men i forbindelse med et nyt tv-program på DR har Moesgaard Museum inviteret forfatteren Knud Romer og musikeren Pernille Rosendal ind i museets magasiner.
Her går de i selskab med museumsinspektør Anders Emil Rasmussen på jagt efter spændende genstande og spektakulære fund med det formål at skabe deres helt egen udstilling.
Programmet Skattejagt på museet fra Moesgaard kan ses søndag 31. januar og kan man ikke vente så længe kan det allerede nu ses på DR’ s hjemmeside.
Programmet er en del af en programserie, som DR netop har taget hul på, og som sendes hver søndag aften i resten af januar med forskellige kendisser og museer.
I programmet, der handler om Moesgaard, sendes Knud Romer og Pernille Rosendal ud på en opdagelsesrejse, som får dem til at tvivle på, om de overhovedet kan komme i mål. Undervejs møder de museets arkæologer, konservatorer og naturvidenskabsfolk og får indblik i, hvad medarbejderne egentlig går og laver på et museum som Moesgaard.
Udfordringen får Romer og Rosendal til at skabe en helt anden udstilling end både de og Moesgaard Museum havde forestillet sig.
Fakta
Programmet Skattejagt på museet med Pernille Rosendals og Knud Romers besøg på Moesgaard sendes 31. januar kl. 20 på DR 1 og kan også ses på DR’ s hjemmeside:
Link til programmet: https://www.dr.dk/drtv/serie/skattejagt-paa-museet_226867
Nøgleord
Billeder

Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum