Gør som romkuglen, trøflen og krumsebollen: Bekæmp madspild!

Den blev med stor sandsynlighed født før dig. Men hvor? Og hvornår? Romkuglen er omgivet af stor mystik. Og hedder den overhovedet en romkugle?
Ikke hvis man spørger en stor del af de danske jyder. Så hedder det en trøffel! Eller det vil sige, kommer man fra Mors, hedder det en Sputnik. Og i Hirtshals en Krumsebolle.
Uanset hvad man kalder den delikate kugle, er det sikkert og vist, at den var Danmarks første - og ultimativt bedste - madspildsløsning. Bagere og konditorer har i årtier samlet kagerester sammen, tilføjet romessens og marmelade, rullet dem i krymmel og voilá: En genopstået smagsbombe.
Det er ganske enkelt genial genanvendelse, og det fortjener, ifølge madspildsvirksomheden Too Good To Go, en hyldest. Virksomheden har derfor - i samarbejde med bl.a. influenceren Anders Hemmingsen - efterlyst bud på romkuglens sande identitet.
Det førte til en rødglødende debat og en lang række lokale romkugle-aliasser som bl.a. Rommumse, Regnbuebold, Bamsebæ, Krøllekage, Lykkekugle, Krymmelkugle, Duller, Knotbolle, Bæbolle, Bagerens Fiskefrikadelle, Krumsekage, Rommer, Romrotte, Slaskekugle og mange flere.
En dybere mening med romkugle-galskaben
Hos Too Good To Go håber landechef Heidi Boye, at den store opmærksomhed på romkuglen kan være med til at få danskerne til at tænke i madspildsløsninger - for det er der behov for.
“Romkuglen er en genial madspildsløsning, og den slags har vi brug for i øjeblikket. Der er generelt et tårnhøjt madspild i december og januar, og i år ser det ud til at blive særligt slemt på grund af de mange nedlukninger og aflysninger. Vi håber derfor, at vi kan være med til at inspirere danskerne til at spise rester og købe overskudsvarer og måske trylle dem om til nye lækkerier á la romkugler,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.
Too Good To Go mærker i øjeblikket et boom af henvendelser fra restauranter og producenter, der brænder inde med varer, de ikke kan komme af.
“Vores app flyder lige nu over af alt fra øl og lemonade til kager, pasta, pizzabunde og færdigretter, som var tiltænkt formål, som Corona har sat en stopper for. Det samme er tilfældet hos en række af vores samarbejdspartnere. Jeg ved for eksempel, at Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp står bag, lige nu er på turné rundt i landet for at hente julerester i supermarkederne, som kan købes i deres overskudssupermarkeder. Der er virkelig meget mad at redde i øjeblikket,” fortsætter Heidi Boye.
Tryl overskudskager om til romkugler:
Skulle man have lyst til at eksperimentere med lidt overskudstryllerier i hjemmekøkkenet, er denne opskrift på romkugler et godt sted at starte:
- Smuldr ca. 400 gram kagerester i en skål, eller blend dem i en foodprocessor eller blender
- Tilsæt 2 spsk. kakaopulver, 2 spsk. romessens og en spsk. marmelade
- Form massen til runde kugler og tril dem i krymmel efter eget valg
- Sæt romkuglerne på køl, og lad dem gerne stå en times tid, inden de serveres
Facts:
- Det samlede danske madspild løber op i ca. 715.000 ton årligt. Heraf udgør brød og kager cirka 20 procent
- Mellem 8 og 10 procent af den danske CO2-udledningen menes at kunne henføres til madspild
- I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030
- Over 300 bagerier i Danmark bekæmper madspild i samarbejde med Too Good To Go
- Romkuglen var det mest googlede ord koblet til "bedste" i 2020: https://trends.google.dk/trends/yis/2020/DK/
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret I 2016, og de nu over 30 mio. brugere har siden da reddet mere end 57 mio. måltider, hvilket svarer til over 142.000 ton sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer, bagerier og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret enuddannelsesportal om madspild og ansat en uddannelsesansvarlig, der skal turnere landets skoler tyndt for at oplyse om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go opfordrer til højere ambitioner i EU's nye madspildsmål24.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I onsdags vedtog EU for første gang juridisk bindende mål for nedbringelse af madspild som en del af affaldsrammedirektivet. Det er et vigtigt skridt, men ambitionerne skal være højere, ifølge Too Good To Go.
Ny juletradition skal mindske madspild: Too Good To Go lancerer ‘Spis Op Dag’ den 27. december19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 27. december introducerer Too Good To Go initiativet ‘Spis Op Dag’ – en dag dedikeret til at mindske madspild og opfordre danskerne til at genbruge resterne fra julens store måltider.
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum