Hvem skal have stikket – og hvornår?

Processen med at få vaccineret Danmark mod Covid-19 er i fuld gang. Men ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er der brug for i højere grad at tænke centrale dele af erhvervslivet ind i vaccineplanerne, hvis dansk økonomi skal slippe hæderligt igennem coronakrisen.
”Fra regeringen og sundhedsmyndighederne side har man helt fornuftigt prioriteret, at særligt udsatte, ældre og sundhedspersonale skal vaccineres først. Men derefter bliver prioriteringen og planlægningen mildt sagt uklar,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han peger især på behovet for en afklaring af, hvem der falder ind under Gruppe 11 (”øvrige samfundskritiske funktioner”) i vaccineplanen.
”Vi ved stadig ikke, hvem denne gruppe omfatter, ligesom vi stadig ikke har fået at vide, hvornår eller hvor vaccinationerne skal gennemføres. Det skaber unødvendig usikkerhed – ikke mindst i erhvervslivet, hvor man har brug for at vide, hvilke brancher og fagområder, der kan se frem til at få stikket først,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”Rigtig mange danskere har ikke mulighed for at løse deres arbejde hjemmefra. Og ofte er der tale om brancher, som har stor betydning for Danmarks samlede økonomi og drift. Derfor har disse grupper, og deres arbejdsgivere, brug for at vide, hvornår det bliver deres tur til at få vaccinen og deres arbejdsdag dermed kan komme ind i en mere almindelig rytme.”
Som eksempler nævner Troels Blicher Danielsen virksomhederne inden for metal-, vvs- og elinstallationsbrancherne.
”Det er brancher, som sikrer, at danskernes hverdag fungerer, og som også kan bidrage til at installere sensorer til lys, døre og vand og derigennem bidrager til corona-bekæmpelsen, så vi ikke alle render og trykker på de samme dørhåndtag og stikkontakter. Samtidig er det brancher med et stort antal lærlinge, der med en vaccine kan få sikkerhed for, at de kan fuldføre deres uddannelser,” siger Troels Blicher Danielsen.
”Men med en ny virusmutation, som viser sig mere smitsom, og et stadigt stigende pres på hele sundhedsvæsnet og samfundet, må vi igen appellere til større politisk klarhed, når det gælder vaccineprioriteringen,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ glæder sig: Flere unge optaget på tekniske uddannelser27.7.2025 18:37:01 CEST | Pressemeddelelse
De nye optagstal for videregående uddannelser viser en fremgang i antallet af unge, der er optaget på tekniske uddannelser. Det giver håb for den grønne og digitale omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny type medarbejder vinder frem i det tekniske erhvervsliv24.7.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere med videregående uddannelser vælger job i byggebranchen og metalindustrien. Det er en klar udvikling, der viser nye karriereveje i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tyske boligejere får markant mere hjælp til at skifte til grøn varme21.7.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
Det tekniske erhvervsliv holder på seniorerne17.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorerne er en fast del af holdet hos hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv – og virksomhederne er klar med nøglen til at fastholde flere, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ.
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum