SMVdanmark: Med nye restriktioner skal momsbetaling udskydes

Den seneste udvikling i smittetrykket betyder en omfattende nedlukning af det danske samfund. Nye restriktioner betyder, at forsamlingsloftet reduceres fra 10 personer til 5 personer, og afstandskravet øges til 2 meter. Samtidigt ser vi ind i en tid, hvor den engelske coronavariant kan skabe et stort pres på hospitalerne og skaber stor usikkerhed om, hvornår virksomhederne får lov til at åbne igen.
“Det er godt, at regeringen prioriterer, at produktionsdanmark og byggeriet kan holde åbent, fx ved at reducere forsamlingsloftet og holde daginstitutioner åbne. Men jeg er dybt bekymret for, hvilken tilstand de selvstændige står i, når vi kommer på den anden side af coronakrisen. De små virksomheder er hårdt pressede og lever lige nu fra hånden til munden. Efter et hårdt 2020 har mange opbrugt al opsparing, og en langvarig nedlukning vil både medføre fyringer og konkurser,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Han hæfter sig ved, at statsministeren allerede nu forventer, at restriktionerne forlænges ud over d. 17. januar. Det vil koste virksomhederne dyrt, vurderer Jakob Brandt:
“Det er forståeligt, men også dybt beklageligt, at vi allerede nu skal se frem til, at de nuværende restriktioner forlænges. Det er ikke gratis for virksomhederne at være tvangslukket. Langt fra. Eksempelvis har de lukkede bilforhandlere trods lønkompensationen udgifter til løn på 20-30.000 kr. per ansat om måneden, og mange kan slet ikke bruge ordningen, fordi de også har et åbent værksted og dermed har en udgift på 55.000 kr. for hver hjemsendt bilsælger. Når vi ser ind i en meget lang nedlukningsperiode, bliver vi nødt til at finde bedre og mere retfærdige måder at holde erhvervslivet i live.”
SMVdanmark har tidligere foreslået, at tvangslukkede virksomheder skal have mulighed for at sende hjemsendte medarbejdere på midlertidige dagpenge og derved ikke bære lønudgifter oveni deres omsætningstab. Derudover mener Jakob Brandt, at den nært forestående frist for momsbetaling bør udskydes:
“Virksomhederne fik sidste år mulighed for at udskyde betaling af deres moms til marts i år. Vi begynder allerede nu at høre fra virksomheder, at de på grund af de seneste nedlukninger ikke har mulighed for at betale den store regning allerede nu. Vi foreslår derfor, at virksomheder skal have mulighed for at udskyde momsbetalingen i yderligere 6 måneder, som et rentefrit lån. Det betyder meget lidt for statskassen, men rigtigt meget for de små virksomheder,” siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny aftale fremtidssikrer Dankortet – og det er godt nyt for tusindvis af små virksomheder26.6.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet bliver nu bedre rustet til den digitale fremtid med mere konkurrence. SMVdanmark har spillet en nøglerolle i aftalen til gavn for mange små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark: Formandskabet skal bruges til at forenkle regler – ellers har vi ikke råd til øget konkurrenceevne og forsvar19.6.2025 13:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks EU-formandskab skal bruges til at sikre mindre bureaukrati og enklere regler, hvis vi vil styrke Europas konkurrenceevne og finansiere et robust fælles forsvar. SMVdanmark ser formandskabet som en historisk chance for at sætte regelforenkling øverst på EU’s dagsorden – til gavn for de millioner af små og mellemstore virksomheder over hele Europa.
Aktindsigt viser store forskelle i brugen af juniormesterlære: Flere kommuner løfter ikke ansvaret10.6.2025 10:33:25 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har søgt aktindsigt i brugen af den nye juniormesterlæreordning hos landets kommuner. Resultatet viser store geografiske forskelle. I nogle kommuner deltager over 10 procent af eleverne, mens andre ikke har én eneste tilmeldt. SMVdanmark opfordrer til, at alle kommuner kommer i gang med at bruge ordningen, som kan gøre en stor forskel for unge.
SMVdanmark: EU-strategi har potentiale – men iværksætterne har brug for mere end gode hensigter28.5.2025 14:39:40 CEST | Pressemeddelelse
EU lancerer ny strategi for at fastholde vækstvirksomheder i Europa med fokus på bedre adgang til kapital og talent og på enklere regler. SMVdanmark roser ambitionerne, men understreger, at iværksætterne har brug for konkret handling, ikke blot hensigter i en strategi.
Frisører, tandlæger og transportbranchen har de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvordan SMV’er i forskellige brancher oplever samarbejdet med offentlige myndigheder, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Det samlede billede er dog, at der alle steder er plads til forbedring. SMVdanmark opfordrer til politisk handling og til opgør med skrankepavekultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum