Æbler kan hjælpe solsorten

Når temperaturen falder til under frysepunktet, kan havens fugle have sværere ved at finde mad. Haveejere kan dog gøre deres til, at solsorten får det lidt lettere ved at lægge æbler ud i haven så de er nemme at finde for fuglene.
”Har man nogle indskrumpede æbler, kan man lægge dem ud til fuglene i stedet for at smide dem ud. Bare nogle få æbler kan gøre en forskel for solsorten,” siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Fordel æblerne i haven
Han tilføjer, at det er vigtigt at tænke over fordelingen af æblerne. Solsorten er nemlig aggressiv overfor især andre solsorte og andre drosselarter. Den vil forsøge at reservere alle æblerne til sig selv, hvis de ligger i en bunke. Fordel derfor æblerne med nogle meters afstand, så én solsort ikke kan erobre en hel bunke æbler til sig selv.
”Når der ligger æbler i haven, vil der formentlig også komme andre drosler til. Drosler er den slægt af fugle, som solsorten tilhører. Man vil kunne opleve, at både sjagger og vindrosler kommer for at nyde godt af æblerne, og ved at sprede æblerne med nok afstand opnår man både mad til flere solsorte og en større variation af fuglearter i sin have,” forklarer Michael Carlsen.
Hvis der er faldet sne
Solsortens naturlige vinterføde er insekter, snegle og orme, der lever under nedfaldne blade og kvas. Deres føde bliver dog sværere at finde, hvis der falder sne.
Bor man i de dele af landet, hvor der er faldet sne, kan man derfor hjælpe solsorten gennem de hårde dage ved at skrabe sneen væk fra de steder i haven, hvor blade og kvas har dannet levested for insekter. Det er også en god idé at lægge æblerne ovenpå sneen, så solsorten let kan komme til dem.
”Når der alligevel skal skrabes sne, kan solsorten hjælpes i samme omgang, fordi man også lige kan skrabe sneen væk fra de hjørner af haven, hvor bladene ligger, så solsorten kan komme til de snegle og orme, der gemmer sig dér,” siger Michael Carlsen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
Rigsrevisionens undersøgelse kan afsløre årtiers svigt af grise11.6.2025 09:27:31 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Svigtede dyr vælter ind: Dyreinternater gør klar til travl sommer10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget over 2.800 dyr i årets første måneder, og antallet forventes at stige eksplosivt hen over sommeren. Organisationen forbereder sig på en sæson med overfyldte internater.
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum