Sorø Erhverv

Flere fokuspunkter for den erhvervsvenlige kommune

Del
Erhvervsvenlighed er blevet et vigtigt parameter for landets kommuner. I Sorø Kommune har der længe været fokus på en række forskellige punkter, som alle bidrager til at skabe en mere erhvervsvenlig kommune, fx et stærkt skole-virksomhedssamarbejde.
Foto: Skole-virksomhedssamarbejde mellem 8.A og Broby Planteskole
Foto: Skole-virksomhedssamarbejde mellem 8.A og Broby Planteskole

Hos Sorø Erhvervsudviklingsråd og kommunens erhvervsenhed Sorø Erhverv har der længe været fokus på en række forskellige punkter, som alle bidrager til at skabe en mere erhvervsvenlig kommune, fx skole-virksomhedssamarbejde, stress og trivsel, elev- og lærlingenetværk, bosætning, infrastruktur, oplevelsesnetværk og kommunens udbudsproces.

I Sorø har man eksempelvis med et idékatalog sat fokus på, hvordan skolerne kan bruge erhvervslivet i undervisningen og i det daglige.

’’Skolerne har ofte ikke kendskab til det lokale erhvervsliv, så de ved ikke, hvad de kan bruge virksomhederne til. Omvendt har virksomhederne heller ikke indsigt i lærernes dagligdag og planlægningscyklus. Med idékataloget opfordres skolerne bl.a. til at afholde forældremøder hos en lokal virksomhed, og virksomhederne opfordres til at deltage i kommunens virksomhedsportal, hvor skolerne kan finde lokale virksomheder, der tilbyder deres ekspertise i undervisningen’’, fortæller Rolf Clausen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Sorø Kommune.

’’For at sådan et projekt skal lykkes, er man nødt til at få opbygget et kendskab på begge sider, en respekt for hinandens faglighed og en transparens. Det tager tid’’, afslutter han.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Skole-virksomhedssamarbejde mellem 8.A og Broby Planteskole
Foto: Skole-virksomhedssamarbejde mellem 8.A og Broby Planteskole
Download

Information om Sorø Erhverv

Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv

Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye