Rapport: Udlændinge overrepræsenteret blandt de lavestlønnede
ARBEJDSMARKED
Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de 20 procent lavestlønnede lønmodtagere i stort set alle brancher, viser rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det gælder især inden for rengørings-, landbrugs-, hotel og restaurationsbranchen.
For eksempel udgør udlændinge 44 procent af den femtedel med laveste lønninger inden for hotel og restauration, selvom de kun udgør 29 procent af lønmodtagerne i branchen samlet set.
”Vi ser en tendens til, at nogle virksomheder hyrer udenlandsk arbejdskraft ind til lavere lønninger, end danske lønmodtagere i samme branche får. Det presser danske lønmodtagere og er en grundlæggende trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel,” siger senioranalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Faren er, at vi kan udvikle et arbejdsmarked, der består af et A- og et B-hold, hvor nogle grupper af lønmodtagere får dårligere og dårligere løn- og arbejdsvilkår, mens dem med længere uddannelser buldrer af sted,” siger Emilie Agner Damm.
I små virksomheder inden for hotel, restauration og rengøring udgør udlændinge endda en endnu større andel af de lavestlønnede. 56 procent af de lavestlønnede i virksomheder med under 10 ansatte inden for hotel og restauration er udlændinge. Inden for rengøring gælder det 48 procent.
Lav grad af organisering og dårlig overenskomstdækning
Rapporten viser også, at der er et sammenfald mellem de brancher med mange udlændinge i bunden af lønfordelingen og graden af faglig organisering. Kun hver anden lønmodtager inden for både hotel, restauration og landbrug er medlem af en a-kasse og endnu færre har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
Det indikerer en lav grad af organisering og dårlig overenskomstdækning.
”Når der er en lav grad af organisering blandt lønmodtagerne i en branche, betyder det, at balancen i styrkeforholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgivernes organisationer forrykker sig," siger Emilie Agner Damm.
”Det giver arbejdsgiverne en større bane at spille på og stiller lønmodtagerne dårligere i forhold til løn- og arbejdsvilkår. En konsekvens kan være social dumping," siger hun.
Hent delanalysen: Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede
Undersøgelsen af udlændinges lønforhold er en del af en større rapport om strukturerne på det danske arbejdsmarked fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Tendensen med mange lavtlønnede udlændinge er ærgerlig. Ikke mindst fordi vores rapport samlet set viser, at det danske arbejdsmarked trods forandringer er velfungerende og godt rustet til fremtiden,” siger Emilie Agner Damm.
Fakta
- Landbruget er med over 70 procent den branche, der har den største andel af udlændinge i nederste femtedel af lønfordelingen. I nogen grad kan det formentlig forklares ved, at landbruget har en del udenlandske ansatte, der er kommet til Danmark gennem praktikordninger på udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvilket der ikke er oplysninger om i danske registerdata.
- Inden for hotel og restauration udgør udenlandsk arbejdskraft 44 procent af lønmodtagerne i den femtedel med de laveste lønninger. Inden for rengøring mv. er tallet 41 procent. Udenlandsk arbejdskraft er dermed henholdsvis 60 procent og 50 procent overrepræsenteret i bunden af lønfordelingen i disse brancher.
- Trods overrepræsentationen af udenlandsk arbejdskraft blandt de lavestlønnede, konkluderer rapporten overordnet, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til forandringer som automatisering og ny teknologi.
Hent delanalysen: Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede
Andre konklusioner fra rapporten
- Hvert år siden 1980 er cirka 300.000 job blevet oprettet og nedlagt, hvilket vidner om, at disruption ikke er et nyt fænomen på arbejdsmarkedet. Især mange ufaglærte job er blevet nedlagt uden at opstå igen.
- Ny teknologi kan betyde, at nogle mister deres job til robotter, men det kan også betyde, at der skabes job til flere, fordi produktionsomkostningerne falder. I Danmark har det historisk ikke medført såkaldt ”teknologisk arbejdsløshed”.
- Mange vestlige arbejdsmarkeder er polariserede. Det vil sige, at nye job primært opstår i top og bund af lønfordelingen og ikke så meget i midten. Det er ikke tilfældet i Danmark.
- Flere beskæftigede i Danmark har utraditionelle ansættelsesformer, som kan have dårligere rettigheder end faste fuldtidsansatte. Det kan være deltidsansatte, freelancere og midlertidigt ansatte.
- Andelen af arbejdsløse i Danmark (19 procent), der har været ledige i mindst 12 måneder, er blandt de laveste i EU (40 procent).
- Færre lønmodtagere end tidligere i Danmark får voksen- og efteruddannelse, selvom der har været et stort politisk fokus på området.
- Generelt er Danmark blandt de dygtigste lande i Europa til at få arbejdsløse hurtigt i job. Det skyldes især vores fleksible arbejdsmarked og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der støtter og investerer i de lediges kompetencer.
Udenlandsk arbejdskraft i nederste lønkvintil og samlet (2018)
- | Andel udenlandsk arbejdskraft i branchen | Andel udenlandsk arbejdskraft i nederste lønkvintil | Overrepræsenteret i nederste lønkvintil? |
Landbrug, skovbrug og fiskeri | 46,1 pct. | 73,5 pct. | Ja |
Hoteller og restauranter | 29,0 pct. | 43,7 pct. | Ja |
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service | 26,1 pct. | 41,2 pct. | Ja |
Transport | 20,8 pct. | 38,9 pct. | Ja |
Bygge og anlæg | 13,4 pct. | 32,4 pct. | Ja |
Andre serviceydelser mv. | 7,7 pct. | 20,3 pct. | Ja |
Industri | 12,5 pct. | 19,6 pct. | Ja |
Ejendomshandel og udlejning | 7,1 pct. | 15,9 pct. | Ja |
Information og kommunikation | 11,8 pct. | 15,5 pct. | Ja |
Videnservice | 10,5 pct. | 14,8 pct. | Ja |
Råstofindvinding | 22,1 pct. | 13,9 pct. | Nej |
Handel | 8,9 pct. | 12,9 pct. | Ja |
Vandforsyning og renovation | 5,0 pct. | 12,1 pct. | Ja |
Kultur og fritid | 8,7 pct. | 10,7 pct. | Ja |
Sundhed og socialvæsen | 5,7 pct. | 9,1 pct. | Ja |
Undervisning | 6,6 pct. | 8,9 pct. | Ja |
Finansiering og forsikring | 5,7 pct. | 7,0 pct. | Ja |
Energiforsyning | 6,5 pct. | 4,5 pct. | Nej |
Offentlig administration, forsvar og politi | 2,1 pct. | 3,5 pct. | Ja |
Kontakter
Emilie Agner DammSenioranalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum