Strandmøllen, NEL og OK sælger Danish Hydrogen Fuel til Everfuel
28.12.2020 15:32:00 CET | OK | Pressemeddelelse

Det danske selskab Everfuel vil overtage den daglige drift af DHF-tankstationerne, der er beliggende ved OK’s tankanlæg i Aarhus, Kolding, Esbjerg og Korsør. Forventningen er, at det nye ejerskab kan give grobund for yderligere udbredelse og udvikling af brintteknologien i Danmark.
”Vi er glade for at overdrage kæden af brintstationer til Everfuel. Parterne bag DHF har siden 2015 investeret betydeligt i at markedsgøre brintbilisme i Danmark. Vi har vist, at brintstationer kan fungere i almindelig dagligdags drift. Vi ser frem til, at kædens drift og fortsatte udvikling nu varetages i Everfuels større brintnetværk,” siger Alex Buendia, formand for bestyrelsen i DHF og direktør i Strandmøllen A/S.
“Brintstationerne er baseret på NELs førende teknologi indenfor brinttankning, og vi ser frem til at fortsætte med at servicere Everfuel med tankningsudstyr og andre services,” siger Jørn Rosenlund, direktør i Nel Hydrogen A/S.
”Strandmøllen ser stort potentiale i at levere brint til transportsektoren, og medejerskabet af DHF har givet værdifuld erfaring. Vi er glade for fortsat at skulle levere brint til stationerne og udvikle løsninger til de specielle krav, brint til transportsektoren stiller,” lyder det fra Alex Buendia, direktør i Strandmøllen A/S.
”OK forventer, at brint og Power-To-X bliver en del af fremtidens energiløsninger. Brintstationerne forbliver i drift på OK’s placeringer, og OK vil forsat bidrage til udviklingen af den bedste kundeoplevelse, f.eks. i form af multifuelstationer. Vi forventer, at der fremover bliver etableret flere brintanlæg på OK’s placeringer,” siger Niels Ole Christensen, direktør i OK a.m.b.a.
Jacob Krogsgaard, direktør i Everfuel:
”Med overtagelsen af DHF brinttankstationerne tager Everfuel et vigtigt skridt mod at blive en central spiller i udbredelsen af brintteknologien i transportsektoren i Danmark. Strandmøllen, NEL og OK har igennem etableringen af DHF givet et vigtigt skub på introduktionen af brint i transporten. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at udbrede brint som drivmiddel i samarbejde med de tre aktører.”
Nøgleord
Kontakter
Ønsker du yderligere oplysninger om aftalen, er du velkommen til at kontakte Alex Buendia, bestyrelsesformand i DHF, på tlf. 4080 6200 eller på alex.buendia@strandmollen.dk. Du kan også kontakte Jacob Krogsgaard, CEO i Everfuel A/S, på tlf. 2871 8945 eller på jk@everfuel.dk.
Billeder
Information om OK
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Fastpris på strøm er en dyr fornøjelse for danske elkunder27.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv i årets absolut dyreste måneder er det billigere at betale for den aktuelle elpris end en fast pris. Ikke engang hård vinter og geopolitisk uro i årets første måneder kunne gøre fastpris til en god forretning for elkunderne.
Meget billig strøm i weekenden: Lørdag kan du oplade elbilen for 10 kr.25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er bare med at få sat elbilen til opladning i weekenden. Lørdag og søndag byder på masser af timer med både meget billig og gratis strøm. Lørdag koster det ca. 10 kr. at oplade en almindelig elbil som fx en VW ID4.
Her der de bedste råd: Sådan sparer du flest penge som elbilist13.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom elbilen for langt de fleste er billigere i drift end benzin- og dieselbiler, kan der være stor forskel på udgifterne for elbilisterne, Her får du de fem bedste tips til at gøre livet som elbilsejer billigst.
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
