Danskerne er blevet mere passionerede kaffedrikkere
22.12.2020 10:39:42 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Danskerne har altid drukket meget kaffe. Men i løbet af de seneste 10 år er der sket en dramatisk forandring af danskernes kaffevaner.
Det er ikke længere noget, hvor de fleste drikker den samme standardkaffe. Kravene er blevet langt mere differentierede. En undersøgelse gennemført af IPSOS viser, at 41 procent af forbrugerne i Danmark betegner sig selv som meget interesseret i kaffe. Gruppen ”Passioneret omkring kaffe” er vokset fra 3 procent i 2010 til 21 procent i 2019.
Derfor lancerer Danmarks ældste mærkevarekaffe, Cirkel Kaffe, nu sin hidtil mest omfattende udvidelse af sortimentet. Det sker med en helt ny serie af specialkaffe fra Afrika og Latinamerika. Den hedder Cirkel Grand Cru og byder på kaffe i høj kvalitet med mange detaljer og nuancer i smagen. Man kan opleve topkaffe fra fire lande med meget forskellige kopprofiler samt en espresso. Alle fem varianter er certificeret Rainforest eller Fair Trade, mens to tillige er økologiske.
”Det er kaffe, der sætter en helt ny standard for kaffe solgt i supermarkeder. Baseret på de bedste bønner fra Tanzania, Brasilien, Kenya og Guatemala og ristet på vores eget state of the art risteri i Kenya er der noget til selv de mest krævende kaffekunder,” siger Søren Sylvest, der de seneste to år har været kaffeambassadør for Coop og international salgsdirektør for Coops eget kafferisteri i Kenya, African Coffee Roasters
Han var med til at starte den kafferevolution, der er sket i Danmark, da han sammen med Claus Meyer skabte Estate Coffe for ca. 20 år siden.
”Jeg tror kun, at interessen vil vokse de kommende år. Vi ser en ny generation vokse op med større interesse for bedre kaffeoplevelser, udbuddet af god kaffe vokser og det er blevet langt mere tilgængeligt, både på cafeer, kaffebarer og nu også i supermarkederne. Det er cheap luxury, som de fleste kan forkæle sig selv med,” siger Søren Sylvest.
Den nye serie kommer som toppen i Cirkel Kaffe, hvor den almindelige Blå, Grøn og Guld Cirkel kaffe er fundamentet. Sidste år kom Cirkel Sølv serie af bedre kaffe forarbejdet af Coops egne medarbejdere på African Coffee Roasters.
Cirkel Kaffe Grand Cru sælges i eksklusive sorte poser med zip-genluk. Den kommer i februar 2021 i alle Kvickly og SuperBrugsen samt i udvalg Dagli’Brugsen- og Fakta/Coop 365-butikker med kaffemølle. Pris: 39,95 kr. for 250 g kaffe.
Yderligere information: Kaffeambassadør Søren Sylvest, 5159 4155 /
CIRKEL GRAND CRU KAFFEPROFILER
Kilimanjaro TANZANIA Bønner fra kaffefarme i 1500-1800 meters højde omkring det ikoniske Kilimanjaro bjerg i Tanzania. Kopprofil: Mellemristet. Elegant blød kaffe med ren smag af kaffe og markant sødme, ingen bitterhed.
Samambaia Estate BRASIL Single Estate kaffe fra farmen Samambaia i Campo das Vertentes, Minas Gerais Brasilien.
Kopprofil: Mørkristet. Fyldig kaffe fra Brasilien med lav syrlighed og noter af fin chokolade.
KENYA Kaffe fra African Coffee Roasters hjemmebane, udvalgt og ristet af George Wanja, Kenyas førende Ristemester.
Kopprofil: Mellemristet. Kompleks og fyldig kaffe med intens sødme og let frugtig syrlighed.
Økologisk GUATEMALA Kooperativ kaffe fra højtbeliggende små familiebrug med rig vulkansk jord i det nordvestlige Guatemala.
Kopprofil: Mørkristet. Intens og kompleks kaffe med delikat syrlighed og udtalt sødme.
Økologisk ESPRESSO BARISTA Komposition af natural og våd fermenteret gourmet kaffe fra Uganda og Congo. Langsom espresso ristning. Kompleks fyldig espresso med sødme og frugtnoter. God til Espresso, Macchiato, Cappuccino og Caffé Latte.
Fotos til fri brug vedhæftet
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse
5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E
En ny og stærk fremtid for SuperBrugsen i Karup31.3.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark overtager SuperBrugsen Karup fra Skåde Brugsforening 1. august
Lille ændring på 5.800.000 æggebakker giver stor miljøgevinst30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat. Med 5.800.000 æggebakker af denne type sparer Coop årligt 17,6 ton papir og reducerer CO2-udslippet med 39,2 ton.
SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder
Sustainable Brand Index 2026: Änglamark bliver for fjerde år i træk opfattet som det mest bæredygtige brand af de danske forbrugere10.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange brands falder tilbage med hensyn til bæredygtighedsopfattelse og brandpræference i Sustainable Brand Index 2026. Men Änglamark er fortsat benchmark for opfattelsen af brands og bæredygtighed i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

