Mikkel fik ny start – og DI’s Lærlingepris

Nu er det Mikkel, der belønnes af sin arbejdsgiver og DI Trekantområdet for en hel uovertruffen indsats i sin tid som mekanikerlærling hos virksomheden i Give.
- Mikkel var, på det tidspunkt han kom til os, en meget forsigtig fyr, meget stille, dog med den attitude, at han ikke ville lade sig gå på af en opsigelse fra det andet sted, han havde været. Han skulle vise dem, fortæller direktør Jes Abrahamsen, ATbiler A/S.
Og Mikkel udviklede sig hurtigt til at blive en højt værdsat kollega, der tager ansvar i dagligdagen og altid er parat til at hjælpe sine kollegaer og dele ud af sine egne erfaringer.
Mikkel har også udvist sit store engagement i virksomheden og sammenholdet blandt kollegaerne ved f.eks. at invitere de andre lærlinge på fisketur med efterfølgende sammenskudsgilde med hygge bagefter.
Mikkel tager tingene seriøs. Han bruger hele tiden Toyotas Kaizen, som er en metode til løbende at forbedre sig og holde sig ajour med, hvad der sker i branchen. På den måde er han et forbillede for de andre lærlinge ikke blot hos ATbiler, men nu også for alle lærlinge i Trekantområdet.
- Samtidig er Mikkel blevet ATbilers blogger – i vores tiltag overfor kunderne, hvor vi optager videoer af kundernes biler. Der har Mikkel også vist vejen med at gå forrest – hvor han med sin lune går i alle kunders hjerter, når han på ærlig vis fortæller om tilstanden på kundens bil men også anbefaler, hvordan kunderne skal holde deres bil, fortæller Jes Abrahamsen.
- Årets lærlingeprisvinder i DI Trekantområdet er et super godt eksempel på, at vi mennesker indeholder utrolige udviklingsmuligheder, når de rette muligheder og rammer er til stede. Vi kan se, at Mikkel meget hurtigt tog ansvar for egne opgaver, da han kom til ATbiler A/S og har med sin kunnen som blogger vist helt nye veje for virksomhedens service over for kunderne, siger Carsten Kind DI Trekantområdet.
Det er derfor med stor glæde, at DI Trekantområdet har uddelt prisen som årets lærling 2020 til Mikkel, som i sandhed fortjener betegnelsen ”firmaets mand”. Med lærlingeprisen følger et diplom og et ur til evigt minde om prisen som årets lærling 2020 i Trekantområdet.
Grundet Corona-restriktioner er prisen uddelt ved et internt arrangement hos ATbiler den 22. december kl. 14.30.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos direktør Jes Abrahamsen, AT-Biler tlf.: 75731800; regionalforeningskonsulent Johan H. Pedersen, DI, tlf. 40843207, e-mail: jhp@di.dk
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Hvor skal de ældre i Trekantområdet bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Vejle og Kolding steget med cirka 50 procent, viser nye tal. I Middelfart stiger tallet med over 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og sikre borgerne flere valgmuligheder, mener DI Trekantområdet.
DI: Kæmpe ja tak til nedsættelse af dækningsafgift i Kolding17.6.2025 15:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu flertal i Kolding Byråd – Venstre, Konservative og De Radikale - for at nedsætte dækningsafgiften, som er en særskat, der pålægges erhvervsejendomme, og det vækker stor glæde hos virksomhederne i DI Trekantområdet.
Genvalg til bestyrelsesleder for DI Trekantområdet26.5.2025 17:08:40 CEST | Pressemeddelelse
På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 var der genvalg til divisionsdirektør i Rambøll Danmark, Pia Jakobsgaard-Iversen. Samtidig blev Adm. Direktør Jesper Hansson, Svane Shipping, valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Der er blevet længere mellem busserne i Trekantområdet17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Fredericia, Kolding og Vejle, faldet med cirka 24.800 timer, samtidig med at cirka 30 procent af familierne i de tre kommuner ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, mener DI Trekantområdet.
DI-pris til Give-virksomhed som går nye veje for at skaffe medarbejdere21.1.2025 14:37:10 CET | Pressemeddelelse
Give-virksomheden Eryk A/S er gået helt nye veje for at skaffe arbejdskraft, som arbejder kloden rundt for at gøre virksomheder mere bæredygtige. Nu belønnes Eryk med fornem DI-pris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum