Fjern kønsfælderne for kvinder i IT: Ny rapport med 6 anbefalinger
Det har konsekvenser for både den enkelte kvinde, virksomhederne og samfundet, når 76 % af de beskæftigede i IT-branchen er mænd. Den enkelte kvinde går glip af job- og karrieremuligheder. Virksomhederne går glip af en væsentlig del af talentpuljen og ikke mindst indtjening i en tid, hvor branchen råber på arbejdskraft. Og samfundet går glip af vækst i en sektor, der buldrer derudad.
IT-Kvinderådet, hvis medlemmer kommer fra erhvervsorganisationer, politiske partier, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutioner, præsenterer nu sit arbejde i form af en rapport med seks overordnede anbefalinger og en række konkrete forslag til få ændret på særligt de usynlige dynamikker og stereotype opfattelser, der påvirker diversiteten i IT-branchen negativt.
For hvis der skal flere kvinder i IT og tech, så er der behov for en kulturændring og profilering af faget - både i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne.
Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA og formand for IT-Kvinderådet:
- Det er et stort problem for både uddannelsessystem og senere arbejdsmarked, at matematik, teknik og IT opfattes som mændenes domæne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan præsentere seks meget konkrete anbefalinger, som forhåbentlig kan fremme den diversitet, som Danmark har brug for, siger Stina Vrang Elias.
Simon Tøgern, formand for HK Privat og IT-Kvinderådet:
- Vi kan ikke med åbne øjne acceptere, at der er så få kvinder i en branche, der er fuldstændig central for både væksten i Danmark og i hele udviklingen af digital infrastruktur og løsninger. Vi skal som fagforening holde skarpt fokus på, at arbejdspladserne er klar til rekruttere, udvikle og fastholde de kvindelige medarbejdere, når de er færdiguddannede, så mødet med virksomhederne ikke ender med at blive et fravalg af faget. Nu ligger der nogle klare anbefalinger til netop dette, som jeg håber og forventer, at erhvervslivet vil tage til sig.
Rådets opgave har været at udarbejde konkrete anbefalinger, og målet er at forpligte politikere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at få flere kvinder til at søge ind i IT-branchen, fastholde og udvikle branchens kvindelige talenter og understøtte en mangfoldig kultur.
Rådets 6 overordnede anbefalinger:
1. Bryd stereotyperne
Undervisning af køn, normer og uddannelsesvalg bør gøres til en del af uddannelsen for grundskolelærere og gymnasielærere. Uddannelsesvejledere bør sendes på efteruddannelse i temaer om køn, diversitet og vejledning. Pædagoger og lærere bør i det hele taget i højere grad arbejde med den betydning køn har for måden at undervise på.
2. Styrk IT-dannelsen i skole og fritid
Lærere og pædagoger bør i højere grad tage efteruddannelse og trænes i IT-aktiviteter til begge køn. Der bør i det hele taget opsættes klare visioner for en opprioritering og mere kreativ brug af IT i skolerne, så alle elever i højere grad får større kendskab til, hvad mulighederne er.
3. Opdater IT-uddannelserne
IT-uddannelserne bør blandt andet se på, hvordan de kommunikerer og rekrutterer nye studerende; hvilke fysiske rammevilkår, de stiller til rådighed; benytte sig af kvindelige mentorer, og punktere en fordom om, at man skal være ekspert i fx kodning allerede ved studiestart.
4. Skab en respektfuld arbejdskultur
Virksomhederne skal skabe en mere inkluderende arbejdskultur ved fx at opsætte konkrete mål for arbejdet med diversitet og udarbejde klare retningslinjer til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane, diskrimination og mobning på arbejdspladsen.
5. Gå foran i ledelsen
Virksomhederne opfodres til årligt at gøre status over kønsfordelingen og opsætte nye måltal. Der skal være lige muligheder for efteruddannelse - uanset køn, og det skal gøres helt klart, hvilke faglige udviklingsveje og karriemuligheder, der er i virksomheden, og hvordan medarbejderne når derhen.
6. Diversitet skal ind i ansættelsesprocessen
Jobopslag og ansættelsesprocedurer skal kigges efter i sømmene, så jobslag bliver mere inkluderende, og man får elimineret eventuelle bias i vurderingen af ansøgningerne - fx i forhold til typen af uddannelse og tidligere arbejdsgivere. Her kan man med fordel arbejde med sammensætningen af ansættelsesudvalg.
Rapporten: Knæk koden til diversitet i IT-branchen kan downloades her: http://itkvinderaad.dk/
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPresseansvarlig
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkVedhæftede filer
Links
Information om HK Privat
![]() |
HK Privat Weidekampsgade 8 +45 7011 4545 |
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum