Middelfart er nu fuldt fiberdækket

Der har været god aktivitet i Middelfart det sidste års tid – og nu kan middelfarterne mærke resultatet:
”Vi er færdige med at rulle fiber ud i Middelfart. Alle, der vil have fiber i byen, har mulighed for fiber nu,” lyder det fra Anders Hørning, der er forsyningschef i EWII Fibernet.
EWII Koncernen besluttede i 2019 at rulle fiber ud til alt og alle i Trekantområdet, og nu kan Middelfart kalde sig den første by i området med fuld dækning – bortset fra en række adresser, der enten aktivt har fravalgt, eller foreninger, hvor der i dag er en god dialog i gang.
I alt er der rullet fiber ud til 14.228 adresser ved hjælp af 178 kilometer rør, og sammenlagt 967 kilometer fiberkabel.
At udrulningen er gået hurtigt i netop Middelfart skyldes godt samarbejde med kommunen, lyder det fra EWII.
”Kommunen har haft et godt overblik over, hvor der var mulighed for samgravning, og har derfor været hurtige til at give os gravetilladelser, der, hvor der alligevel skulle graves. Så de har både sørget for hurtigt fibernet til borgerne, og at vi var til mindst muligt gene for borgerne. Det er vi rigtig glade for,” lyder det fra Anders Hørning.
Især har det været en fordel, at Middelfart Kommune har samtænkt fiber-udrulningen med arbejdet med kommunens projekt ”KlimaByen i Middelfart”, der også indbefatter gravearbejde.
Alt og alle i Trekantområdet skal have fibernet
Middelfarterne kan dog vente snart at få følgeskab af de andre byer i Trekantområdet. EWII Koncernen er med projektet ”Fiber i alt til alle” i fuld gang med at rulle fiber ud, så alle 150.000 adresser i området er fuldt dækkede inden udgangen af 2024.
”Fibernet er infrastruktur på linje med el, vand og varme. Det er nødvendigt for at samfundet kører – særligt i øjeblikket, hvor mange ting skal foregå digitalt. Og derfor skal det være frit og tilgængeligt for alle borgere. Det er det arbejde, vi er i gang med nu,” siger Anders Hørning.
Næste fase af udrulningsprojektet kommer til at fokusere på Kolding og Vejle, hvor udvalgte områder får fibernet. Koncernen offentliggør løbende adresser, der står for at få fiber på hjemmesiden: Hvor graver vi fibernet ned i Trekantområdet? (ewii.com)
”Det er et logistisk valg, at vi ruller ud i etaper. Er der områder, der ikke er med i denne etape, så kommer de med senere – projektet går ud på, at Trekantområdet skal være 100 procent dækket af fibernet, og at alle borgere skal have hurtig opkobling. Det leverer vi selvfølgelig,” lyder det fra forsyningschefen.
Nøgleord
Kontakter
Forsyningschef i EWII Fibernet, Anders Hørning, telefon 20 84 13 37
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum