Region Hovedstaden er klar til første stik, så snart vaccinen er landet og tøet op
Det er en meget beskeden portion vacciner, der lige omkring juleaften ventes at lande i Danmark. Ifølge forlydender må Danmark - som de øvrige EU-lande - nøjes med 10.000 doser i første sending. Det vil i givet fald betyde mindre end 3.000 doser vacciner til Region Hovedstaden.
”Vi er parate til at rykke ud med 10 kølebiler. Når vi modtager vaccinen på Region Hovedstadens Apotek, pakker vi nogle kasser og stiller i køleskabet, og så er vi klar til at rulle ud med kølebilerne næste morgen. Vaccinerne, der opbevares på minus 80 grader, skal helst tøes op i køleskab for ikke at bryde kølekæden,” fortæller lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital Jonas Egebart, der har stået i spidsen for den regionale task force, der sammen med de andre regioner, kommuner og nationale myndigheder har forberedt den kommende vaccination mod corona på bare 10-11 dage.
Afventer prioritering af målgrupper
Han lægger ikke skjul på, at det ærgrer ham, at det ser ud til, at det er så få doser, der lander i første omgang.
”Men nu skal de i hvert fald ud så hurtigt som muligt og gøre gavn. Vores opgave i regionerne er at modtage vaccinerne og få dem sikkert leveret til de målgrupper, som først skal have tilbud om vacciner.
Vi afventer de endelige prioriteringsgrupper fra sundhedsmyndighederne, men i de scenarier vi har set, er plejecentre og sundhedspersonale blandt de første grupper.
Ude på plejecentrene er det aftalt med kommuner og Praktiserende Lægers Organisation, at det er de praktiserende læger, der står for vaccinationerne. De har meddelt, at de også er klar.”
På lidt længere sigt, når befolkningen udenfor risikogrupperne i løbet af nogle måneder tilbydes en vaccination, indrettes særlige vaccinationscentre, og her er det ambitionen i Region Hovedstaden at finde 5-6 velegnede adresser.
Vi er vant til at vaccinere
Selv om det er en stor øvelse at planlægge en massevaccination i løbet af kort tid, maner Jonas Egebart også besindighed.
»Vi er jo vant til at vaccinere, så det er ikke i sig selv så nyt. Denne gang har vi bare skulle planlægge på kort tid, og det har været nødvendigt at købe nye frysere, som kan opbevare vaccinen ved minus 70-80 grader, ligesom vi har måttet opgradere på kølekapaciteten,« siger han.
- Yderligere information via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum