Lidls medarbejdere donerer julegaver til børnene i Barnets Blå Hus Aalborg
Et skateboard, bamser og udklædningstøj. Det er nogle af de ting, som børnene fra Barnets Blå Hus Aalborg har ønsket sig til jul.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors og er et behandlingstilbud og fristed for børn og unge, der vokser op i hjem med alkohol- og stofmisbrug.
Børnenes juleønsker er nu blevet opfyldt takket være dagligvarekæden Lidl, hvor medarbejderne fik idéen til at sprede lidt ekstra juleglæde ved at opsætte ønsketræer på deres kontorer i Aarhus og Kolding. Her blev børnenes ønsker hængt op som små hjertekort på flotte grantræer, som de enkelte Lidl-afdelinger kunne tage ned og opfylde.
”Jeg er simpelthen så stolt og glad over, at så mange af vores medarbejdere har taget initiativ og bakket op om vores Lidl Ønskejuletræ, hvor vi sammen har opfyldt mere end 125 julegaveønsker fra børn i hele Danmark, som har udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. Jeg håber, at vores bidrag kan gøre en lille forskel i denne juletid, for de mange trængte familier,” fortæller Sine Dolberg, HR-chef i Lidl Danmark.
Stor glæde hos børnene
De mange gaver bliver nu uddelt til børnene, som forventningsfulde har glædet sig til at åbne dem, siger Sara Jensen, som arbejder i Barnets Blå Hus Aalborg:
"Børnene var så glade og taknemmelige for gaverne. Det samme var forældrene. Der var en dreng, som fik julelys i øjnene, da han åbnede et spil, som han havde ønsket sig og sagde med det samme, at han ville hjem og spille det med sin far. En pige gik straks i gang med at fordybe sig med at male i sin malebog."
Lidl har doneret julegaver til børnene i alle seks afdelinger af Barnets Blå Hus, som, udover Aalborg, tæller Vesthimmerland Frederikshavn, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
Karrysild, rugbrød og rejer: Overskudsmad fra Lidl glæder udsatte familier i påsken10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle har råd til mad til påsken. Derfor går Blå Kors Danmark og Lidl endnu en gang sammen om at uddele overskudsmad fra kædens butikker til økonomisk udsatte familier og brugere af botilbud og væresteder onsdag den 16. april.
Frivillig har unik tatovering: "Ferielejrene vil altid være en del af mig"1.4.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
For 18. år i træk bruger Helle Kærvang Lindved fra Aarhus en uge af sin sommerferie som frivillig på Blå Kors Ferielejre. Som et helt særligt minde bærer hun en tatovering på sin underarm, der vokser med en prik for hver lejr, hun er med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum