Borgmester: Vores ønske er blevet hørt

Næste år får Ishøj igen en nærpolitistation.
Det står klart efter den nye politiaftale, som regeringen i går indgik med SF, De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative og Nye Borgerlige.
Aftalen vækker begejstring på borgmesterkontoret på Ishøj Rådhus:
”Vores ønske er blevet hørt, så jeg er meget tilfreds. Vi har længe kæmpet en politisk kamp og blandt andet skrevet til justitsministeren to gange for at få vores nærpoliti tilbage, så det er en glædelig julegave til alle borgere i Ishøj, at vi nu får et mere nærværende politi,” siger borgmester Ole Bjørstorp.
Lokalpolitiet skal forebygge kriminalitet
Den nye aftale betyder, at Ishøjs nye nærpoliti får mindst fem betjente.
Udover det ”almindelige” politiarbejde skal betjentene også gøre en indsats for at forebygge kriminalitet i lokalområderne.
”Formålet med et nærpoliti er jo at styrke politiarbejdet i lokalområderne. Så vores nye betjente skal gøre Ishøj mere tryg – blandt andet ved at arbejde forebyggende i forhold til børn og unge. Det betyder, at betjentene skal holde et vågent øje med risikoadfærd blandt vores unge borgere, der er i risiko for at ende i vold, narko, hærværk og anden kriminalitet,” siger Ole Bjørstorp.
Hvor den nye nærpolitistation skal ligge er endnu ikke besluttet, men sikkert er det, at den skal have åben mindst 15 timer om ugen, hvor borgere kan komme forbi.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum