DN Syddjurs: Bjergtagende landskab beskyttet for altid
En lang fredningshistorie har fået sin afslutning – og den er til fordel for naturen og dens fremtidige gæster ved Kalø Vig. Fredningen breder sig over 277 hektar og strækker sig mellem Rodskov og Eskerod fra Landevejen og ud til Kalø Vig.
Planer om byudvikling i naturområdet gjorde, at Danmarks Naturfredningsforening efter lokalt initiativ i 2014 rejste fredningssagen – og i 2017 blev området så fredet af Fredningsnævnet. Efterfølgende blev sagen dog også prøvet i Miljø- og Fødevareklagenævnet, da alle fredningssager, hvor erstatningen til de berørte lodsejere overstiger 0,5 mio. kr., også skal behandles her.
Nu er afgørelsen om fredningen endelig, og det vækker stor glæde hos Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs.
- Det er en enorm lettelse, at sagen er afgjort med dette resultat. Nu ved vi, at vi fremover kan nyde landskabet og udsigten og ikke mindst give området videre til vores børn og børnebørn. Det siger Stig Bredstrup, der er formand i Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs.
Fredningen beskytter landskabet imod byggeri, tilplantning, tekniske anlæg og lignende. De eksisterende stier gennem den værdifulde skov i området må ikke nedlægges og er tilgængelige for alle. Landbruget må stadig opdyrke landsbrugsjorden som hidtil.
DN Syddjurs reagerede hurtigt på byggeplaner
Da Syddjurs Kommune i 2013 besluttede, at området skulle omdannes til et attraktivt boligområde, gav det anledning til bekymring på naturens vegne hos lokale borgere og Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs, der råbte vagt i gevær.
- Vi var blevet kontaktet af lokale borgere, som var fortvivlede over, at kommunen planlagde byggeri i det fantastiske landskab. Kommunen ville forståeligt have del i den vækst, som de kunne se omkring de større byer, og i det her område kunne man lave boliger i pendlerafstand af Århus. Men vi skal ikke sælge ud af vores største værdier for kortsigtede vindinger. Vi skal i stedet beskytte de flotteste landskaber og vigtigste naturområder mens tid er – og helst med en fredning, fortæller Stig Bredstrup.
Kort efter opfordringen fra Syddjurs rejste Danmarks Naturfredningsforening fredningssagen, som vandt opbakning hos mange beboere, der havde bosat sig i området netop på grund af landskabet. Sagen mødte også modstand fra de, der havde udsigt til gevinster ved jordudstykning samt kommunen, der ønskede at bygge.
Kommunen har gennem årene fastholdt sit byggeønske. Og ifølge Stig Bredstrup understreger det, at kun en fredning af landskabet kan beskytte området imod byggeri på sigt. Han håber, at kommunen med tiden også bliver glade for fredningen og de store landskabelige værdier, der nu bevares.
Kontakter
Anders Vogel, kommunikationsrådgiver i DN | anders@dn.dk | 31 19 32 11
Stig Bredstrup, formand DN Syddjurs | bredstrup@mail.dk | 40 19 66 87
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN roser grønne partier for delaftale om kvælstofregulering19.6.2025 16:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny delaftale med et øget miljøkrav til landbruget bringer treparten et skridt tættere på mål. Men store beslutninger udestår stadig.
Vigtig sejr for vandmiljøet16.6.2025 09:41:28 CEST | Pressemeddelelse
Skelsættende afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet om spildevand skal få myndighederne til at stille skrappere krav til forurenende virksomheder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Forbruget af PFAS-pesticider sætter ny rekord11.6.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets forbrug af PFAS-pesticider med at stige. Ifølge ny opgørelse blev der fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 sprøjtet med 213 ton PFAS-stoffer.
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum