Esbjerg Kommune

Høj trivsel blandt medarbejdere i Esbjerg Kommune

Del
Medarbejdere i Esbjerg Kommune er glade for deres arbejde og oplever en høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde. Det viser den seneste trivselsmåling og ledelsesevaluering, som kommunen netop har gennemført. Samtidig er der områder med plads til forbedring. Det drejer sig især om udfordringer med vold og trusler mod medarbejderne fra borgere.

En netop gennemført trivselsmåling og ledelsesevaluering i Esbjerg Kommune viser en høj grad af trivsel blandt medarbejderne og et arbejdsmiljø præget af tillid og åbenhed.

Tillid og trivsel

På en skala fra en - fem ligger medarbejdernes tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø samlet set tæt på fire. Ser man på tilfredsheden med tillid, retfærdighed og samarbejde ligger den også på knapt fire ud af fem og er steget lidt siden sidste trivselsmåling i 2017.

I evalueringen af ledelsen giver hele 93 procent af medarbejderne udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres leder har tillid til, at medarbejderne løser opgaverne. 87 procent mener i høj grad, at deres leder lytter til medarbejdernes idéer og holdninger. Og 83 procent er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres leder giver konstruktiv feedback til medarbejderne, som bidrager til læring.

Det fremgår af de resultater af de to undersøgelser, som kommunens økonomiudvalg nu har gennemgået og drøftet.

- Jeg synes, det er nogle rigtigt flotte resultater, og glæder mig over, at så mange medarbejdere fortsat trives, oplever tillid og generelt er glade for deres arbejde ikke mindst i en tid, hvor de fleste står over for ekstra mange udfordringer og forandringer i hverdagen på arbejdet som følge af situationen med corona. Vi vil nu arbejde videre med de svar, vi har fået, så vi kan sikre en fortsat høj trivsel blandt medarbejderne og lederne i Esbjerg Kommune og sætte ind der, hvor der er udfordringer, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

Vold og trusler

For udfordringer er der selvfølgelig også. Det vil der altid være på en stor arbejdsplads med mange mennesker. Særligt ét område skiller sig ud, nemlig oplevelsen af vold og trusler i forbindelse med arbejdet. Ca. 15 procent af de medarbejdere, der har svaret på trivselsmålingen, oplyser, at de har været udsat for vold eller trusler fra borgere.

- Alle skal kunne gå trygt på arbejde uden at frygte vold eller trusler. Når så mange alligevel oplever vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde, er det et problem, som vi tager meget alvorligt. Derfor bliver det også klart noget af det, vi i ledelsen, arbejdsmiljøgrupperne og sammen med medarbejderne vil kigge nærmere på og arbejde videre med, så vi kan finde løsninger og få dem indarbejdet i vores handleplaner og i hverdagen ude på arbejdspladsen, supplerer kommunaldirektør i Esbjerg Kommune, Rikke Vestergaard.

Kontakter

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00


Rikke Vestergaard, kommunaldirektør i Esbjerg Kommune, tlf. 40 20 37 48


Birgitte Stenderup, personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune,
tlf. 24 41 40 22

Vedhæftede filer

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye