
Stream julens danske biograffilm direkte fra sofaen

Biografer mange steder i landet må desværre holde lukket resten af året. Det er dog fortsat muligt at samle hele familien til julehygge med de to nyeste danske julefilm. De to biografaktuelle film, ’Julemandens Datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal’ og ’Malous jul’, kan nemlig streames hos Blockbuster. Prisen for de biografaktuelle film svarer til ca. to biografbilletter.
Op til jul oplever Blockbuster altid en stor efterspørgsel efter julefilm og julekalendere. Også i år er der travlt hos Blockbuster, og det er især danske julekalendere som ’Jul på Vesterbro’, ’Tinkas Juleeventyr’ og ’Krummernes jul’, der hitter.
Se Blockbusters udvalg af julefilm og julekalendere.
Julemandens Datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal
Den nye danske julefilm ’Julemandens Datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal’, kan nu streames på Blockbuster. Filmen er efterfølgeren til ’Julemandens Datter’, hvor man igen følger julemandens datter, Lucia. Lucia er nu, som den første pige nogensinde, kommet ind på Den Internationale Julemandsskole. Midt i alle juleforberedelserne bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og julen kommer i fare. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet, og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Nu er det op til de to bedste venner at bevise Oscars uskyld, finde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.
Læs mere og se traileren til Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal
Malous jul
Den nye danske julefilm ’Malous jul’ handler om den 14-årige Malou, som kommer i plejefamilie hos de juleglade plejeforældre Bibi og Leif. Plejeforældrene bor på den lille ø, Lunø, og Malou er langt fra glad for hverken øen eller juleriet. Hun møder den hidsige gårdnisse Niels, og sammen finder de på en snu plan, som skal få smidt Malou væk fra øen igen. Planen går ud på, at Malou skal lave så meget ballade som muligt, men da Malou for første gang oplever at hendes plejeforældre holder af hende, indser hun, at hun alligevel gerne vil blive på øen. Men de aftaler man laver med nisser er ikke sådan lige til at ændre.
Kontakter
Pressekontakt: Mai-Britt Noe, Tlf: 28936328. Mail: mbno@tdc.dk
Billeder
Information om Blockbuster

Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.
Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.
Følg pressemeddelelser fra Blockbuster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blockbuster
’Druk’ er den mest streamede film hos Blockbuster nogensinde16.12.2021 10:21:07 CET | Pressemeddelelse
2021 går på hæld, og det betyder, at det er blevet tid til at se tilbage på årets største filmhits. Hos Blockbuster indtager Thomas Vinterbergs ’Druk’ en suveræn førsteplads med så mange visninger, at den placerer sig som tidernes mest streamede film.
10 ikoniske gyserfilm fra 80’erne, du skal se til halloween27.10.2021 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Halloween er lige om hjørnet, og Blockbuster byder uhyggen op til dans med 10 ikoniske gyserfilm fra 80’erne, der får hårene til at rejse sig på de fleste. Find bland-selv-slik og popcorn frem og se eller gense nogle af årtiets største gysere.
Blockbuster skyder efterårsferien i gang med film fra biografernes genåbning til både store og små14.10.2021 13:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er lige om hjørnet, og Blockbuster er klar til at skrue op for underholdningen og indendørshyggen med nye film fra biografernes genåbning til både store og små.
Stream årets største danske filmoplevelser via Blockbuster14.7.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske filmår har budt på masser af fantastisk filmunderholdning til alle aldre. Hos Blockbuster kan man streame årets bedste danske film direkte fra sofaen hele sommeren. Nu er årets danske actionkomedie ’Retfærdighedens Ryttere’ også tilgængelig som lejefilm.
Se de største filmhits fra Hollywood hjemme i stuen6.7.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er endelig over os. Hvis den viser sig fra den regnfulde side, eller du blot trænger til en pause fra solen, kan du hos Blockbuster blive underholdt med de nyeste Hollywoodfilm som Cruella, Godzilla Vs. Kong og Nomadland.