Knud Jørgensen El vandt Rødder & Vinger-prisen i 2020

Velvillighed til at tage (voksen)lærlinge ind – og velvillighed til at åbne dørene under coronakrisen for ledige.
De to ting betød, at Knud Jørgensen El ApS, elinstallatør og forhandler af hårde hvidevarer, fredag den 11. december fik overrakt Billund Kommunes sociale virksomhedspris ”Rødder & Vinger” i 2020.
Uddeler af prisen er Voksenudvalget. I 2020 har udvalget haft specielt kig på virksomheder, som har gjort en særlig indsats for at fastholde medarbejdere under COVID-19-krisen. Desuden har det været et kriterie, at virksomhederne gør en indsats for at højne uddannelsesniveauet i kommunen.
Syv lærlinge ud af 30 håndværkere
Tre virksomheder var nomineret til prisen, som altså i sidste endte gik til Knud Jørgensen El. Firmaet har udmærket sig ved at have flere voksenlærlinge. Lige nu har virksomheden syv lærlinge - heraf tre voksenlærlinge - ud af omkring 30 håndværkere.
Derfor kunne indehaverne Bent Kristensen, Henrik Terp Kristensen og Bo Krolykke fredag modtage prisen, som blev overrakt af Robert Terkelsen, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
”Voksenudvalget har i valget af Knud Jørgensen El især lagt vægt på deres høje andel af voksenlærlinge, som de har investeret tid og kræfter i at give en god uddannelse,” udtaler Robert Terkelsen, formand for Voksenudvalget.
”Samtidig tager virksomheden også et stort socialt ansvar på andre områder. Under corona-epidemien har Knud Jørgensen EL gået foran med et godt eksempel og har bidraget ved at åbne dørene for ledige, der har brug for et praktikforløb for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I denne tid er der i høj grad brug for, at virksomhederne udviser et socialt ansvar, hvis vi som samfund skal slippe godt igennem corona-krisen. Derfor er det yderst fortjent, at prisen i år tilfalder Knud Jørgensen El,” tilføjer Robert Terkelsen.
Fokus på socialt ansvar
Det er 7. år i træk, Billund Kommune uddeler den sociale virksomhedspris Rødder & Vinger. Prisen gives til en virksomhed, der gør en forskel i forhold til rummelighed og socialt ansvar på arbejdsmarkedet.
Kommunen ønsker med prisen at fremhæve og fejre det gode arbejde, der foregår i de lokale virksomheder – og inspirere til at tænke mere i socialt ansvar. Det giver mening i forhold til en bæredygtig udvikling både for virksomheden selv og samfundet, f.eks. når virksomheder passer på deres medarbejdere og giver mennesker, der har brug for det, en hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Med prisen følger 10.000 kr. til medarbejdertiltag på virksomheden, en statuette og et diplom.
Fakta om Knud Jørgensen El ApS:
- Knud Jørgensen El ApS blev stiftet i midten af 80’erne og har afdelinger i Gørding, Grindsted, Billund, Esbjerg og Nebel. Virksomheden har ca. 30 medarbejdere.
- I 2019 modtog virksomheden Børsens gazellepris for en fordobling af omsætningen over fire år. Og Knud Jørgensen ApS har igen i 2020 vundet gazelleprisen for sin vækst og udvikling.
- Der er mange nye, store projekter i ordrebogen blandt andet el-entreprisen på 64 nye boliger i midtbyen i Billund, som arkitekt Bjarke Ingels har tegnet og et parkeringshus på havnen i Vejle.
- Knud Jørgensen El er aktiv i Billund Erhvervsfremme og har tidligere deltaget med et oplæg ved foreningens nytårskur.
Tidligere vindere af den sociale virksomhedspris:
- Zebicon i Billund blev første modtager i 2014
- Brians Renovation - 2015
- Stansomatic i Billund - 2016
- Sanistål i Billund - 2017
- Hattings AS Billund-afdelingen - 2018
- Rønhoff Hundepension i Filskov - 2019
De to andre nominerede virksomheder:
MK Production
MK Production er en lille maskinfabrik beliggende i Billund med 15 ansatte, hvoraf de fire er industritekniker-lærlinge. Virksomhedens politik er, at de konstant har minimum fire i lære.
Virksomheden har beholdt samtlige ansatte under Corona-krisen.
Måltidsboxen
Måltidsboxen har 28 ansatte, hvoraf fem er ansat i fleksjob. Virksomheden vægter højt, at medarbejdere med udfordringer såsom psykiske udfordringer eller indlæringsvanskeligheder føler sig som en ligeværdig del af holdet.
Til trods for at virksomheden er i en branche, som har været hårdt ramt under Corona, har arbejdsgiver fastholdt samtlige ansatte.
Kontakter
Yderligere oplysninger: Formand for Voksenudvalgt Robert Terkelsen – tlf. 23 30 60 54
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
Fyld bilen op med passagerer og få tilskud til køreturen12.6.2025 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du få et økonomisk tilskud, hvis du tager andre med i bilen, når du kører på arbejde, til uddannelse eller fritidsaktivitet. Med et nyt samarbejde med nabogo giver Billund Kommune de næste to år et økonomisk tilskud til ture, som starter eller slutter inden for kommunegrænsen.
Torvet i Grindsted bygges om6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at omdanne Torvet i Grindsted er i fuld gang. Hen over sommeren testes en midlertidig indretning med plads til mere liv og aktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum