En, to, mange – fødslen af en faseovergang
Det kan næsten virke som et paradoks opstået af Shubidua’ske spidsfindigheder, når man spørger sig selv, hvor meget vand man skal have for at have et glas vand, og hvor det vand egentlig kommer fra. Men spørgsmålet blev stillet allerede af de gamle grækere og er derfor i dag kendt som ’Sorites paradokset’.
Direkte oversat fra græsk betyder sorites ’bunke’, og i forskningens verden kan paradokset finde anvendelse, når man for eksempel ser på komplekse molekylesystemer og forsøger at dechifrere, hvordan et givent system er opbygget og hvilke elementer, der er styrende for systemets opståen og stabilitet.
Hvis vi holder fast i vores imaginære glas med vand, kan man med udgangspunkt i paradokset spørge sig selv, om vi stadig kan bruge den samme beskrivelse af glasset med vand, når et enkelt vandmolekyle fjernes? På hvilket tidspunkt begynder systemet at opføre sig anderledes end vand, når man fjerner flere og flere molekyler?
Den sangtekst var nok næppe blevet et hit til fællessang, men for den teoretiske kvantefysiker Georg M. Bruun fra Aarhus Universitet er de samme spørgsmål undersøgt i artiklen Observing the emergence of a quantum phase transition shell by shell i det ansete magasin, Nature.
”Et glas med vand kan beskrives med de termodynamiske begreber tryk, temperatur og tæthed, hvorimod man i langt de fleste tilfælde ikke behøver bekymre sig om opførslen af hvert enkelt vandmolekyle. Men det hele er bygget op af vandmolekylerne, som derved er styrende for systemet – og her mangler vi endnu at forstå overgangene,” forklarer Georg M. Bruun, der er professor ved Institut for Fysik og Astronomi.
Han har, sammen med samarbejdspartnere ved universiteterne i Heidelberg og Lund, forklaret hvordan en eksotisk form for væske, en såkaldt supervæske, opstår og stabiliseres på kvantefysisk niveau. At forstå hvordan en kollektiv opførsel i et system opstår af individuelle partikler har længe været et mål inden for fysikkens verden, og med dette arbejde er man kommet et langt skridt.
En berømt partikel træder frem
En helt central del af den moderne fysiks succes bygger på anvendelsen af såkaldte effektive teorier. Det betyder, at vi ignorerer de finere detaljer i det mikroskopiske, og ser på den større helhed i en mere grovkornet makroskopisk beskrivelse af naturen. Vi ser et glas vand frem for myriader af vandmolekyler. Men hvornår opfører individuelle molekyler eller atomer sig som et system?
Det har gruppen brugt kvantesimulation med kolde atomer til at observere. Eksperimenterne er udført i Tyskland, hvor man har fanget atomerne i et enkelt lag ved hjælp af lasere. Her satte man 2, 6 og 12 atomer ind i laserfælden, så man kunne observere, hvornår de begyndte at opføre sig mere kollektivt som et system og mindre som individuelle atomer.
Forsøgene viste, at man allerede ved 6-12 atomer kunne se begyndelsen af en kollektiv tilstand mellem atomerne, og desuden ane skyggen af en berømthed inden for fysikken: Higgs-partiklen.
Kan det skvulpe er det et glas vand
I sig selv var det lidt sjovt for forskerne, at de kunne se forstadierne til en Higgs-partikel i et forholdsmæssigt billigt eksperiment, der i princippet kan stå på i stuebord. Det skal sammenlignes med det enormt dyre eksperiment ved CERN, hvor Higgs-partiklen i 2012 blev set i en kæmpe acceleratorring på 27km. Higgs-partiklen er grunden til, at stof i universet har masse, og det er interessant, at den også opstår i et kvantefysik system på tærsklen mellem det mikroskopiske og makroskopiske regime.
”Vi har set, hvordan Higgs-partikelen er forbundet med en kvantefaseovergang mellem en normal og en superflydende væske. Vi har også set, hvordan partiklen gradvist opstår, når systemet bliver større. Resultaterne viser, at kvantesimulation med atomer kan bruges til systematisk at undersøge, hvordan makroskopisk opførsel opstår med stigende antal partikler.
Sagt med et glimt i øjet, så har det foreløbigt vist os, at man har et glas vand, hvis man kan skvulpe med atomerne i glasset – men vi er slet ikke færdige med at afdække overgangen mellem individuel og kollektiv opførsel, der omfatter mange andre sjove fænomener som f.eks. Higgs-partiklens ”fætter” Goldstone-partiklen og kvanteeffekter såsom superledning”, siger Georg M. Bruun.
Nøgleord
Kontakter
Professor Georg M. Bruun,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Telefon: 30284269
Email: bruungmb@phys.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse
Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.
Stjerneforsker glad for regeringens rumstrategi18.11.2024 14:51:04 CET | Pressemeddelelse
Dansk rumforskning og innovation har udsigt til et gevaldigt løft med den nye nationale rumstrategi, vurderer astronomi-professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum