Billund Kommune

Ny afmærket hesterute ved Tronsøen og Grindsted Plantage

Del
Det startede som et ønske fra hesteinteresserede borgere, og nu er den en realitet. En ny fire kilometer lang hesterute er netop åbnet i det naturskønne område langs Tronsøen og Grindsted Plantage. Det vækker begejstring blandt rytterne.
Elever fra Tronsøskolen medvirker i filmen om ridning i naturen.
Elever fra Tronsøskolen medvirker i filmen om ridning i naturen.

Mange ryttere kan føle sig usikre på, hvor de egentlig må ride, når de bevæger sig væk fra ridehal og egne marker. Derfor vækker en ny, afmærket riderute med udgangspunkt i p-pladsen ved Tronsø Parkvej begejstring blandt den gruppe af ryttere, der har henvendt sig til Billund Kommune med ønsket om flere afmærkede hesteruter.

Et længe ventet ønske realiseret 

”Det er fantastisk, at vi nu har fået en ny mulighed for en rundtur her i Grindsted. Det har længe været et stort ønske fra ryttere at få flere afmærkede rideruter i kommunen,” siger Janni Borg, der som rytter har været inddraget i dialogen med Billund Kommune og blandt andet givet gode råd om afmærkningen af ruten.

Også Udvalgsformand for Billund Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Per Nyhus, glæder sig over den nye hesterute:

”Vi vil gerne komme borgerne i møde, når de har ønsker om at komme ud og opleve naturen i kommunen. Det gælder både gående, cyklister og nu også ryttere.”

En rute med plads til alle

På p-pladsen ved Tronsø Parkvej 4 er der gjort plads til, at man kan parkere med hestetrailer, og her kan man binde og klargøre sin hest, inden turen går nordpå forbi Tronsøen og langs stien mod Sdr. Omme, gennem Grindsted Plantage og tilbage langs ”Den skæve Bane”. Turen er i alt ca. fire km lang.

På en del af ruten deler hestene pladsen med gående og cyklister.

”Der skal være plads til alle, og vi håber, at man vil tage hensyn til hinanden på turen, så rideuten ved Tronsøen bliver en succes, der på længere sigt kan inspirere til flere muligheder for ridning i kommunen,” siger Per Nyhus.

Fakta

Har du selv fået lyst til at komme ud i naturen på hesteryg, så find mere inspiration på Billund Kommunes hjemmeside på www.billund.dk/hesteruter, hvor der netop er offentliggjort en kort film om ridning i naturen, som er optaget i det smukke område ved Tronsøen. 

Kontakter

Ved yderligere information kontakt Naturmedarbejder Anne-Vibe Jensen på mobil 41 72 14 48.

Billeder

Elever fra Tronsøskolen medvirker i filmen om ridning i naturen.
Elever fra Tronsøskolen medvirker i filmen om ridning i naturen.
Download

Links

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye