Beskidte tricks i el-salgsbranchen: Handling nu, ellers sker det igen

Forbrugerombudsmanden politianmelder i dag elselskabet Norström for ulovlige opkald og vildledning. Politianmeldelsen baserer sig på 224 klager fra forbrugere fra hele landet, herunder adskillige fra kunder fra EWII Koncernen.
Hos EWII Koncernen hilser administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn politianmeldelsen velkommen og kvitterer for Forbrugerombudsmandens gode arbejde – men stiller sig også skeptisk overfor, om det er nok?
”El-sælgere, der ringer og bruger beskidte tricks til at kapre kunder, er hverdag i el-branchen. Det er systematisk snyderi, hvor sælgerne bruger de samme usande historier til at lokke kunder til at skifte el-selskab,” siger han.
Hos EWII Koncernen ringer kunder, der har været udsat for generende opkald fra konkurrenter, i gennemsnit en-to gange om ugen, hvilket har fået koncernen til at politianmelde to konkurrenter – Velkommen og Norström - samt i kampagner, debatindlæg og endda annoncer at appellere til politisk handling.
Siden marts i år har koncernen registreret omkring 60 klager, hvor af de fleste figurerer i Forbrugerombudsmandens politianmeldelse. Men en politianmeldelse adresserer ikke problemets rod, lyder det fra direktøren:
”Nogle af selskaberne er allerede politianmeldt flere gange. Det kan være, det har en effekt på det enkelte selskab– men de beskidte tricks har været et problem i branchen i årevis. Hver gang et af branchens brodne kar falder bort, dukker der blot et nyt op. Det er det, vi skal have stoppet,” lyder kritikken.
Der er behov for handling – Forbrugerombudsmanden skal have en større hammer, lyder forslaget fra koncernen.
”Hvis vi ikke strammer reglerne og sørger for, at der er større konsekvenser for lovovertrædelser som dem, der i dag er blevet politianmeldt, så sker det igen. Det er sådan tendensen i markedet er,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Nøgleord
Kontakter
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, telefon 23 23 71 18.
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum