Forskere vil gøre ammoniakproduktion 100 pct. grøn
10.12.2020 16:26:52 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2,9 mio. kr. vil danske og amerikanske forskere nu arbejde på at udvikle en teknologi, der kan få stor betydning for ammoniakproduktion – en af verdens største udledere af CO2.
I projektet, der går under navnet "A new twist on ammonia production: more efficient electrochemical synthesis using 'designer' hydrogen-binding mediators", vil forskerne tage udgangspunkt i eksisterende elektrokemisk synteseteknologi:
”Processen er i dag totalt ineffektiv, men vi har fundet på en ny metode, hvorved vi kan kombinere nitrogen og hydrogen, som gør teknologien meget attraktiv at kigge nærmere på,” siger Adjunkt Emil Drazevic fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Produktion af ammoniak foregår i dag primært ved den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet af den tyske kemiker og nobelprismodtager Fritz Haber i startede af det 20. århundrede.
Processen fremstiller ammoniak fra luftens kvælstof (N2) ved en katalytisk reaktion med brint (H2). Den blev perfektioneret i 1910 og har siden været bredt anvendt som primær teknologi til global produktion af ammoniak (NH3) og har haft enorm betydning for vores moderne samfund.
En Haber-Bosch-reaktor cirkulerer brint og kvælstof, for i sig selv er reaktoren faktisk ret ineffektiv (15 pct. konversion pr. passage). Det er derfor denne genanvendelse af reaktanterne, der i sidste ende resulterer i processens effektivitet og lave energiforbrug.
Samtidig er Haber-Bosch-processen i dag på ingen måde en bæredygtig proces. De store mængder ammoniak, der produceres globalt på denne måde (mere end 235 millioner tons, hvilket er helt afgørende for moderne landbrug) koster årligt 1-2 pct. af verdens energiforbrug og udleder omkring 450 mio. tons kuldioxid - ca. 1 pct. af alle menneskeskabte CO2-emissioner og mere end nogen anden industriel kemisk reaktion.
”Det kan vi ændre ved i stedet at bruge ammoniak-brændselsceller, en vedvarende-energi-drevet anordning som ’indånder’ brint og kvælstof og ’udånder’ ammoniak,” fortæller Emil Drazevic.
Elektrokemisk syntese af ammoniak lider i dag under en lav faradaisk effektivitet og et højt energiforbrug. For at undgå dette vil forskerne bruge en speciel elektrolyt, der muliggør genanvendelse af brint i reaktoren og øger reaktionens selektivitet:
”På denne 100 pct. bæredygtige måde kan vi fremstille grøn ammoniak uden brug af fossile brændsler og ved et ganske lavt energiforbrug. Processen kan formentlig ikke konkurrere med Haber-Bosch på den store skala, men teknologien har potentiale til at revolutionere fremstillingen af ammoniak på verdensplan, da det er en langt billigere og mere simpel metode, og som fungerer virkelig godt lokalt og i mindre skala,” siger adjunkten.
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og løber i 3,5 år.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Emil Drazevic
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: edrazevic@eng.au.dk
Tel.: +45 93508345
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.
Nyt projekt skal styrke beskyttelsen af truede marsvin i Østersøen29.5.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.
Landbruget kan indrettes, så det gavner dyr, planter og økosystemer29.5.2026 08:32:14 CEST | Nyhed
Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved værdien af plantet skov29.5.2026 08:21:19 CEST | Nyhed
Hvis målet er at styrke biodiversiteten, er det ikke tilstrækkeligt at etablere store arealer med ensartet skovrejsning. Arternes overlevelse i Danmark kræver, at naturen i højere grad får lov at klare det selv. Det viser et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, der bliver fremlagt på Naturmødet i Hirtshals.
Nu starter analyserne af seks nye store naturområder28.5.2026 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
TRANSFORM og Naturstyrelsen går nu i gang med analyser af seks potentielle signaturprojekter, der skal skabe større sammenhængende naturområder under Grøn Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
