DI Vestsjælland

To Øl City trodser coronakrisen og vinder DI Vestsjællands Initiativpris 2020

Del
Hvad gør man, når man har købt en kæmpe nedlagt ketchupfabrik, bygget den om til et bryggeri og er klar til at sende masser af øl af høj kvalitet ud i Danmark og resten af Europa – og coronaen rammer? Folkene bag To Øl City tænkte kreativt og fandt nye veje til kunderne. Derfor modtager To Øl City DI Vestsjællands Initiativpris 2020.

Siden 2011 har To Øl udviklet og leveret specialøl til både danske og udenlandske øl-entusiaster med udgangspunkt i virksomhedens restaurant og experimentarium BRUS på Nørrebro. Øllet blev dog ikke brygget i Danmark men i Belgien, hvor der var restkapacitet til at lave de forskellige specialbryg. Men for knap to år siden tog To Øl en stor beslutning. De købte den nedlagte Beauvais fabrik i Svinninge, tog produktionen hjem og skabte et helt nyt koncept kaldet To Øl City.

- Det fortjener i sig selv en initiativpris at tænke så stort – og tage så stor en risiko – som To Øl har gjort. De så nogle muligheder i Beauvais’ gamle fabrik, og dem har de udnyttet på en måde, som ingen troede var muligt, siger Steen Søgaard formand for DI Vestsjælland.

Der blev indkøbt det bedste udstyr til at brygge øl, og entusiasmen var stor. I starten af 2020 var produktionen endelig i gang – og så ramte en komet ingen så komme: coronaen. I løbet af kort tid var ordrebogen tom, for To Øl leverede til ølbarer og restauranter – og her var der lukket.

Det var en helt absurd situation, for en virksomhed der havde vist et fantastisk initiativ ved at bringe produktionen af øl hjem til Danmark – og til Vestsjælland. Men virksomheden gav ikke op. I stedet kastede den sig ud i at levere produkter til supermarkeder, specialølsbutikker og satse på e-handel. Samtidig blev der tænkt fremad, der blev taget hjælpepakker i brug, lavet aftaler med banken, ejergruppen og Eksportkreditfonden.

Nu går det heldigvis godt, og der kommer hele tiden mere liv i den gamle Beauvais-fabrik. For i dag huser de store faciliteter i Svinninge også andre virksomheder, der blandt andet producerer eddike, spiritus, cider og kombucha. En ren drikkevareby midt i Vestsjælland:

- Den måde To Øl City og folkene bag har håndteret coronakrisen, som kunne være en helt og aldeles ødelæggende begivenhed for virksomheden, fortjener i den grad ros og hæder, og af de helt afgørende grunde modtager To Øl City DI Vestsjællands Initiativpris 2020, siger Steen Søgaard

Borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, er stolt over at kunne overrække Initiativprisen til To Øl City:

- Det er så velfortjent, at det netop er To Øl City, som i år modtager DI Vestsjællands Initiativpris. Ejerne bag To Øl City er dybt passionerede, de giver ikke op, og de evner at tænke kreativt under pres. Det er så inspirerende og lige præcis dét, vi har brug for, når krisen rammer. Så kæmpestort tillykke til To Øl City og ikke mindst en kæmpestor tak for indsatsen.

Også hos To Øl City er der glæde hos fabrikschef Michael Knoth:

” Vi havde en meget turbulent opstart her i 2020 med et eksportmarked som nærmest stoppede fra den ene dag til den anden. Vi fik derfor hurtigt ændret vores fokus til også at inkludere e-handel og det danske detailmarked, hvor vi nu har fået rigtigt godt fat. Derfor står vi nu godt rustet til et forhåbentligt snarligt coronafrit 2021, hvor vi også får mulighed for at vise vores flotte nye bryggeri og destilleri frem, samt et nyt besøgscenter/restaurant, som vil stå klar til sommersæsonen 2021”.

Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Tirsdag den 8. december 2020 kl. 14.00
hos To Øl City, Ringstedvej 13, 4520 Svinninge

Fakta om Initiativpris 2020
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder, som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.

I 2020 har vi et særligt fokus på virksomheder, der har taget initiativer på forskellige områder, som sikrer, at virksomheden kan komme (styrket) gennem krisen.

Prisen uddeles til SMV’er med under 100 ansatte og de 18 regionale prisvindere går videre til landskonkurrencen, hvor vinderen udpeges til SMV-dagen i januar 2021.

Kontaktpersoner
For yderligere information kontakt:

Regionalforeningskonsulent for DI Vestsjælland, Sigrid Wilbeck Hansen tlf.: 3377 3864 og mail: siwi@di.dk eller pressekoordinator i DI, Claus Kaae-Nielsen, på tlf. 2332 6829 og mail: clkn@di.dk.
Founder og CEO Tore Gynther tlf. 3024 7997 og mail: tore@to-ol.dk eller fabriksdirektør Michael Knoth tlf: 31377200 og mail knoth@to-ol.dk.
Formand for DI Vestsjælland, Steen Søgaard, tlf: 3083 7080 og mail ssj@lundbeck.com

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829

Billeder

Information om DI Vestsjælland

DI Vestsjælland
DI Vestsjælland



For yderligere information om DI Vestsjælland:

Konsulent Sigrid Wilbeck Hansen
Mail: siwi@di.dk 
Tlf. 3377 3864

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye