Kosmetik- og hygiejnebranchen

Hånddesinfektion uden alkohol dræber også coronavirus

Del
Smitten er stigende flere steder i landet, og derfor er det vigtigt, at man husker håndhygiejnen for at bryde smittekæderne. Hånddesinfektion med ethanol er populært, men der findes en række alternativer som er lige så effektive, lyder det fra brancheorganisationen Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Den karakteristiske duft af sprit og alkohol fra hånddesinfektionen er velkendt, når pumpen trykkes i bund, og den desinficerende væske smøres ud i hænderne. Men der findes også hånddesinfektionsmidler på markedet, der ikke indeholder ethanol og som har den samme dokumenterede virkning overfor coronavirus.

”Ethanol er det mest almindeligt brugte stof i hånddesinfektioner, som slår virus ihjel. Men der er også alternativer til ethanol, som er lige så effektive til at slå coronavirus ihjel. Det er for eksempel stoffer som kvartære ammoniumforbindelser, klor/hypoklorit eller mælkesyre,” siger teknisk og regulatorisk konsulent i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Anna Sass Andersen og tilføjer:

”Det vigtigste er, at hånddesinfektionen lever op til Statens Serum Instituts krav om, at den slår de såkaldte kappebærende virus ihjel. Så kan man være sikker på, at coronavirus ikke overlever, og at man bidrager til at bryde smittekæden, når hændernes smøres ind.”

Husk håndcremen i den kolde tid

De mange gange vi vasker hænder og desinficerer i løbet af en dag er hårdt for hænderne, og det tørrer huden ud. Derfor er det en god ide at supplere håndhygiejnen med en håndcreme, som fugter huden.

”Vi går ind i en kold tid, som er ekstra hård for huden. Hver gang vi vasker vores hænder eller bruger hånddesinfektion fjerner eller dræber vi ikke kun virus og bakterier. Hudens naturlige fedtlag bliver også fjernet, og når vi renser vores hænder ekstra meget, så når huden ikke at danne nye fedtstoffer," siger Anna Sass Andersen og tilføjer:

”Derfor er det en god at supplere med en håndcreme, der fugter huden og genopbygger det fedtlag, som bliver fjernet af håndsæben eller desinfektionsmidlet. Man kan også med fordel anvende en hånddesinfektion, der indeholder glycerol, som også fugter huden og tilfører fedt”.

Fakta om hånddesinfektion:

Det er producenterne af hånddesinfektionsmidler, der er ansvarlige for, at produktet er effektivt overfor virus. Dokumentationen kan bestå af tests, der lever op til internationale standarder eller troværdig åben litteratur for kendte aktivstoffer. Det gælder eksempelvis standard EN14476, som også er anbefalet af Statens Serum Institut.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Kosmetik- og hygiejnebranchen

Kosmetik- og hygiejnebranchen
Slotsholmsgade 1
1216 København K

http://www.kosmetikoghygiejne.dk
Kosmetik- og hygiejnebranchen er brancheorganisation for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik og personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked.

Følg pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

Kosmetikbranchen: Vi er stolte af bagsiden12.9.2023 10:47:11 CEST | Pressemeddelelse

Forbrugerrådet TÆNK Kemi sætter fokus på bagsiden af kosmetik og personlige plejeprodukter i en ny kampagne, hvor de opfordrer forbrugerne til at kigge på ingredienslisten på bagsiden. Hos Kosmetik- og hygiejnebranchen er vi stolte af bagsiden. Den giver nemlig forbrugerne nogle helt særlige handlemuligheder. Men vi savner nuancer i debatten. Bagsiden kan nemlig ikke bruges til at vurdere om et produkt er sikkert eller ej.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye