Danskernes køb af skønhedsprodukter slår rekord

16.7.2026 07:30:00 CEST | Kosmetik- og hygiejnebranchen | Pressemeddelelse

Del

Danskerne bruger flere penge end nogensinde på kosmetik og personlige plejeprodukter. Salget har rundet 12 milliarder kroner, og danskernes forbrug er det tredjestørste i Europa.

Danskerne køber skønhedsprodukter som aldrig før
Danskerne køber skønhedsprodukter som aldrig før

Danskerne købte i 2025 kosmetik og personlige plejeprodukter for godt 12 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 3,6 procent sammenlignet med året før. Det viser nye tal for danskernes køb af neglelak, parfumer, shampoo og deodoranter.

"I en tid, hvor forbrugertilliden er lav, og mange danskere holder igen med deres forbrug, er det opsigtvækkende, at salget af kosmetik og personlige plejeprodukter bliver ved med at stige. Det fortæller mig, at de små ting i hverdagen stadig betyder noget. En shampoo, en god ansigtscreme eller en parfume, man er glad for, er for mange med til at give en følelse af velvære, også når økonomien føles lidt strammere," siger Christian Ditlev Lund, kommunikationschef i Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Hudpleje er fortsat den største produktkategori på det danske marked, efterfulgt af hårpleje, dekorativ kosmetik, parfume og øvrige personlige plejeprodukter som shampoo, tandpasta og sæbe.

Danmark placerer sig fortsat helt i toppen, når kosmetikforbruget opgøres pr. indbygger. Hver dansker brugte i gennemsnit 2.000 kroner på kosmetik og personlige plejeprodukter sidste år. Kun nordmænd og svenskere bruger flere penge.

Branchen er en vækstmotor for dansk økonomi
Det voksende forbrug bidrager også til vækst og arbejdspladser i Danmark. En analyse fra HBS Economics viser, at kosmetik- og hygiejnebranchen bidrager med 25,3 milliarder kroner til dansk økonomi og skaber mere end 20.400 arbejdspladser fordelt i hele landet.

"Når vi taler om kosmetik, tænker mange på makeup og parfume. Men branchen er meget mere end det. Den udvikler og producerer også tandpasta, shampoo, hudpleje, deodoranter, solcreme og en lang række andre produkter, som de fleste af os bruger hver eneste dag. Derfor fylder branchen også mere i dansk økonomi, end de fleste nok er klar over," siger Christian Ditlev Lund.

Fakta
Tallene indsamles og offentliggøres af den europæiske brancheorganisation Cosmetics Europe og bygger bl.a. på markedsdata fra Euromonitor International.

Kontakter

Vedhæftede filer

kosmetik- og hygiejnebranchen

Den danske kosmetik- og hygiejnebranche løser samfundsnyttige og konkrete behov hos danskerne hver dag. Tandpasta forebygger karies, håndsæbe, desinfektionsmidler og rengøringsmidler fjerner farlige bakterier i hjemmet og i offentlige institutioner og solcreme forebygger hudkræft. 

Kosmetik- og hygiejnebranchen er Danmarks førende brancheforening for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik og personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked. 

Følg pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye