Grønt lys til flytning af Rødvig station

Den nye Rødvig Station bliver placeret mere centralt. Det er forventningen, at den øgede tilgængelighed styrker passagertallet og udviklingen af den kollektive transport. Den nye station skal således skabe værdi lokalt og regionalt for borgerne.
Den nye placering er kommet gennem et samarbejde mellem Region Sjælland, Stevns Kommune og Lokaltog A/S, der formelt får ansvaret for opførelsen af den nye station.
- Det er helt afgørende, at vi får styrket og udviklet den kollektive transport i Region Sjælland. Ved at gøre stationerne mere tilgængelige for vores borgere og pendlere, gør vi det mere attraktivt og derved muligt at øge passagertallet. Samtidig kan det gamle stationsområde udvikles til glæde for byens borgere og turister. Det er bare en ekstra fjer i hatten, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, der er glad for aftalen og samarbejdet med kommunen og Lokaltog A/S.
Den nye station i Rødvig skal ifølge aftalen gennemføres i forbindelse med den forventede renovering af Østbanen. Regningen på i de alt 22,65 millioner kroner deler Stevns Kommune og Region Sjælland ligeligt, mens Lokaltog bidrager med værdien af den gamle station.
Region Sjællands andel af regningen svarer til de forventede besparelser på driften og flere passagerer på Østbanen.
Skår i glæden
Østbanen er for mange pendlere i Stevns-, Faxe- og Køge Kommune den kollektive hovedfærdselsåre. Den gør det muligt at komme til og fra arbejde og uddannelse. Desværre er skinnerne i dag så slidte, at tog på strækningen allerede kører for nedsat hastighed.
- Hvis ikke der hurtigt fra statens side bliver tilvejebragt økonomi til at renovere skinnerne på strækningen, er der risiko for, at vi om få år må dreje nøglen om på Østbanen. Vi har brug for en hånd fra Christiansborg. Hvis vi ikke får det, giver det ikke mening at opføre den nye station i Rødvig. Det giver skår i glæden, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Selvom der nu er banet politisk vej, afhænger opførelsen af en ny Rødvig station af hele Østbanens renovering. Sporrenoveringen koster 510 millioner kroner. En pris Region Sjælland ikke kan dække med de nuværende tildelte midler til området, og som staten indtil videre ikke har givet tilsagn om at betale.
Nøgleord
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkBilleder
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
Sidste rejsegilde ved Projekt Universitetshospital Køge8.4.2025 16:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge har nået en milepæl - alle bygningerne er nu oppe i fuld højde.
Region Sjælland: Ny strategi skal gøre byggerier mere bæredygtige4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget en ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri, der skal sikre lavere CO₂-aftryk, mere genanvendelse og grønnere løsninger i regionens bygninger.
Nu udvider lægevagten åbningstiden fem steder4.4.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjællands lægevagt udvider nu åbningstiden i de fysiske konsultationssteder i Kalundborg, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Vordingborg og Nakskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum