Norlys’ 600.000 privatkunder får nu grøn strøm uden merpris
26.11.2020 07:30:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Der er en stadig stigende interesse i befolkningen for grønne løsninger. Norlys har fokus på at understøtte den grønne omstilling og samtidig sikre enkle valg for deres kunder. Derfor har energi- og telekoncernen nu truffet et bæredygtigt valg på vegne af deres 600.000 privatkunder, som fra årsskiftet får grøn strøm uden merpris.
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys Energi, fortæller, hvorfor det er en milepæl for Norlys at kunne tilbyde grøn strøm til alle:
- Vi oplever en stigende interesse blandt alle vores kunder, både privat og erhverv, for vores grønne løsninger. Med budskabet ”Grøn strøm til alle – uden merpris” gør vi det nemt for vores 600.000 privatkunder at være en del af den grønne rejse. Det er samtidigt en væsentlig milepæl for Norlys, at vi kan omstille hele vores kommercielle energiforretning til grøn energi. Vores forhåbning er klart, at denne beslutning er med til at cementere vores ambition om at være drivende i den grønne omstilling.
Tiltaget skal styrke behovet for grøn energiproduktion
Med valget om at give alle kunder i Norlys grøn strøm forpligter energi- og telekoncernen sig til at købe den store mængde strøm, som kunderne forbruger, fra vedvarende energikilder. Ved at øge efterspørgslen på grøn strøm fra vedvarende energikilder vil Norlys med alle 600.000 kunder i hånden styrke behovet for, at der produceres mere grøn energi. Det er det, der skal til for, at vi når frem til en reel grøn omstilling. Det handler om, at vi er tilstrækkeligt mange, der efterspørger tilstrækkeligt store mængder.
- Vi har som virksomhed et ansvar for sammen med vores kunder at bidrage til den grønne omstilling. For Norlys er det i den forbindelse vigtigt også at tænke økonomisk bæredygtighed, når vi taler grøn omstilling både for os selv og vores kunder. Derfor er vi også både meget glade for og stolte af, at vi nu kan tilbyde grøn strøm uden merpris til alle privatkunderne, slutter Mads Brøgger.
Økonomisk bæredygtig grøn omstilling er ikke bare et forretningsmæssigt perspektiv, men også en bevidsthed om, at de fleste forbrugere skal kunne finde en god balance mellem grønne tiltag og økonomi. Det er netop det, der er intentionen med at give alle Norlys’ privatkunder grøn strøm.
For yderligere oplysninger
Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi: 5139 5841 / madbro@norlys.dk
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
Elprisen er faldet med en sjettedel i april15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs igennem april har den gennemsnitlige elpris ligget på et markant lavere niveau end i begyndelsen af året. Samtidig er netselskaberne overgået til sommertariffer, hvilket også er med til at give danske elkunder lavere elregninger i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

