Dansk Metal: Gode takter i grønt udspil, men det er vigtigt med en bred aftale

Dansk Metal støtter den ambitiøse 70%-målsætning, der skal sikre den grønne omstilling i Danmark. Næste skud på stammen af initiativer til at opfylde målsætningen, er regeringens udspil om en grøn skattereform, der netop er præsenteret. Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, ser gode takter i udspillet:
”Det er umuligt at gennemføre så stor en grøn omstilling som vi skal, uden at der er nogle store og vigtige hensyn der skal tages. Virksomhederne skal have kærlige skub i den rigtige retning, men de må altså ikke skubbes så hårdt, at de vælter ud over klippen, og arbejdspladserne så ryger til udlandet. Den balance synes jeg regeringen formår at holde i deres udspil til en grøn skattereform”.
Den grønne skattereform balancerer forhøjede afgifter med kompenserende tiltag til virksomhederne samtidig med et investeringsvindue. Det giver virksomhederne tid til at omstille sig og investere i grønne løsninger:
”Den grønne omstilling kommer til at hjælpe klimaet og betyde flere arbejdspladser til Danmark, hvis det gøres klogt politisk og hvis virksomhederne tager ansvar. Med det store investeringsvindue på 4,9 mia. kr., så får virksomhederne gode muligheder og tid til at investere i grønne løsninger. Det forventer jeg så også i høj grad kommer til at ske,” siger Claus Jensen.
Dansk Metal har tidligere spillet ud med 11 principper for en generel CO2-afgift, og Dansk Metal havde gerne set en ensartet CO2-afgift i stedet for afgiftsforhøjelser på energi:
”En ensartet CO2-afgift, der tog hensyn til lækage og arbejdspladser, havde været den optimale løsning i stedet for højere afgifter på energi. Jeg kan forstå, at det ikke teknisk kan lade sig gøre i den første fase, men er tilfreds med, at det sker i de kommende faser” siger Claus Jensen.
Dansk Metals formand mener, at det er vigtigt med en bred aftale, så virksomhederne kan være sikre på deres rammevilkår, og dermed planlægge deres grønne investeringer med ro i maven:
”Det er vigtigt for virksomhederne, at de ved, hvad de har at gøre med. På den måde kan de bedst muligt planlægge den grønne omstilling de skal lave, og de kan investere langsigtet og dermed billigst. Derfor håber jeg på, at det her ender med en bred aftale,” slutter Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum