Bulgarien blokerer for EU-optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien

Den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien har længe ønsket at blive en del af EU. Landet søgte om EU-medlemskab i marts 2004, hvor de fik kandidatstatus året efter, og siden 2009 har Europa-Kommissionen anbefalet at indlede tiltrædelsesforhandlinger med landet. Men det har vist sig, at Nordmakedoniens vej mod EU-medlemskab ikke er helt let, og landet er stødt på mange bump på deres vej mod påbegyndelse af optagelsesforhandlinger med EU. 

Først blev optagelsesforhandlingerne blokeret af Grækenland (som selv har en provins, der hedder Makedonien), som insisterede på, at landets navn ikke måtte indeholde referencer til Makedonien, hvis landet skulle kunne søge om optagelse i Nato og EU. Sidste år lykkedes det landene, efter mange års stilstand i forhandlingerne, at nå til en løsning, hvor den tidligere jugoslaviske delstat accepterede at ændre navn til Nordmakedonien. Det betød, at landet endeligt kunne komme videre i EU-optagelsesprocessen. 

Bulgarien forlanger navneændring af Nordmakedoniens sprog 

Nu er det et andet naboland, der spænder ben for påbegyndelsen af EU-optagelsesforhandlingerne mellem EU og Nordmakedonien, der ellers var planlagt til at begynde i december. Bulgarien, som ellers var et af de første lande, der anerkendte Nordmakedoniens uafhængighed under Jugoslaviens sammenbrud, har blokeret for, at Nordmakedonien for alvor kan komme i gang med optagelsesforhandlingerne med EU. Det skyldes en langvarig strid mellem landene om deres fælles historie og sprog. Og det er nu en ny ”navnestrid”, der truer med endnu en gang at forsinke starten på optagelsesforhandlingerne mellem EU og Nordmakedonien. 

Den nye strid skyldes en uenighed omkring nogle formuleringer i Nordmakedoniens officielle udlægning af landets historie, herunder historien omkring Anden verdenskrig, samt navnet på det største sprog i Nordmakedonien. Inden forhandlingerne kan komme i gang, forlanger Bulgarien en garanti for, at man i officielle EU-dokumenter ikke nævner det makedonske sprog, da Bulgarien insisterer på, at det blot er en udgave af det bulgarske sprog. Bulgarien kræver, at det omformuleres til Nordmakedoniens officielle sprog. Men det vil også potentielt kunne føre til problemer, da det kan støde det store albanske mindretal i landet, som taler et andet sprog. 

Timingen hænger selvfølgelig sammen med, at det først er nu, at landet skal i gang med de reelle forhandlinger. Men den interne situation i Bulgarien har også en vis betydning. Siden starten af sommeren har der været store protester mod Boyko Borrisovs regering, og deres popularitet er faldende i en tid, hvor der senest i maj 2021 skal afholdes parlamentsvalg i landet. Striden falder dermed meget belejligt ud for den upopulære regering, som kan bruge konflikten med nabolandet som en afledningsmanøvre fra de interne stridigheder/indenrigspolitiske konflikter i Bulgarien. 

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:  

Balkanekspert og analytiker Zlatko Jovanovic 

22 33 35 67 eller zlatko@deo.dk