Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden: Ønsket om en røgfri fremtid samler danskerne

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har spurgt danskerne om det, vi ikke kan blive enige om. Skal der smør under leverpostej? Hvilken vej skal snippen på toiletrullen vende? Resultaterne viser, at vi er nogenlunde delt på midten over selv de mindste ting i livet. Der er dog én afgørende ting, vi er helt enige om: Børn og unge skal ikke ryge. Knap 9 ud af 10 dansker støtter målet om ikke at give tobakken videre til næste generation.
- Der er meget, vi kan være uenige om. Men når det handler om, at børn og unge ikke skal ryge, står vi sammen. Med så mange uenigheder er det virkelig værd at fejre, når vi er enige, og det er vi helt tydeligt, når det gælder ønsket om en røgfri fremtid for den næste generation. Den brede opbakning er afgørende, hvis ønsket skal blive til virkelighed, siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.
Sammen med Kræftens Bekæmpelse præsenterede TrygFonden i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.
Danskerne er enige: Børn og unge skal ikke ryge
Mens politikerne på Christiansborg i disse uger er i fuld gang med at forhandle og vedtage en national plan mod børn og unges rygning, har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden søsat en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på opbakningen til en røgfri fremtid. Danskerne har taget godt imod kampagnefilmen, der i skrivende stund er set af mere end 600.000 danskere.
- Når man følger debatten om tobak i medierne, så kan man godt få det indtryk, at der er stor uenighed. Men det er der ikke, når det gælder rygning blandt børn og unge. Ønsket om en røgfri fremtid kan samle stort set alle danskere på tværs af skel. Det er vigtigt at huske, især nu, hvor vi står over for afgørende lovændringer, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
Den nationale handleplan mod børn og unges rygning, der netop nu er til behandling i Folketinget, indeholder en række initiativer, der skal gøre det sværere for børn og unge at tænde den første cigaret, herunder neutrale cigaretpakker, tobak under disken og røgfri skoletid.
Har du har flertallet med dig?
Må der komme ananas på pizza?
Ja: 55 pct.
Nej: 36 pct.
Skal der smør under leverpostej?
Ja: 24 pct.
Nej: 64 pct.
Hvilken vej skal snippen på toiletrullen vende?
Ud i rummet: 69 pct.
Ind mod væggen 18 pct.
Er overen eller underen bedst?
Overen: 33 pct.
Underen: 41 pct.
Må man tisse i brusebadet?
Ja: 52 pct.
Nej: 39 pct.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Røgfri Fremtid blandt 1026 danskere +18 år i perioden 12. - 17. Maj 2020 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Resultaterne er repræsentative for befolkningen i forhold til alder, køn og geografi.
Læs mere om undersøgelsen og hent fotos fra kampagnefilmen her:
http://www.cancer.dk/roegfrifremtid/der-er-et-splittet-land/
Se kampagnefilmen på Facebook:
https://www.facebook.com/RoegfriFremtid/posts/2431639840465647
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.kampagnefilm på YouTube
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelse:
Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, mobil: 51 33 24 94
TrygFonden:
Karen Bøgedal, pressechef, mobil: 30 56 34 32
Billeder
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum