Ny i haven? Her er de fejl, du skal undgå

Sommeren er over os, og i haverne pusler haveejere med planer, planter og projekter. Desværre er det ikke alt, der går som planlagt, og det er der ifølge Haveselskabet flere grunde til:
- Især nye haveejere render ind i problemer, måske fordi de er for ivrige med at komme i gang, eller stirrer sig blinde på enkelte planter frem for at se haven i sin helhed, siger Louise Møller, der hver dag rådgiver haveejere i Haveselskabets rådgivning.
Louise Møller kommer her med at par råd til haveejerne, så de kan undgå de mest almindelige begynderfejl:
- Et klassisk problem - ikke kun hos nybegyndere - er, at man går i gang med alt for meget på én sæson. Staudebedet skal blomstre og køkkenhaven bugne af grøntsager. Men det er tidskrævende at etablere nye bede, indkøbe planter eller så og passe grøntsager i en køkkenhave, og man risikerer, at man slet ikke har tid til at nyde sin have, siger Haveselskabets ekspert.
Pas på havens skjulte skatte
En anden klassisk begynderfejl er, at man er for hurtigt ude med saks, sav og spade, så Louise Møller råder til, at man ser, hvad haven har at byde på, inden man går i gang med den store omlægning.
- Selv om det måske ikke er til at se, kan en have gemme på mange skjulte skatte, fx et lidt anonymt træ, der først i efteråret viser sin sande værdi med smukt efterårsløv. Eller et mylder af forårsblomster, der gemmer sig under græsplænen. Hvis man graver og fælder for hurtigt, risikerer man at tage livet af mange fine planter i haven, lyder hendes råd.
Tænk på blomstring året rundt
Når man skal købe planter til sin nye have, kan man let blive forført af alle de blomstrende planter i havecentret. Det sker selv for garvede haveejere.
- Men hvis man kun køber planter, der blomstrer nu og her, vil man komme til at mangle blomster i haven på andre tidspunkter af sæsonen. Derfor kan det betale sig at planlægge plantekøbet og måske søge råd hos lidt mere erfarne haveejere, siger Louise Møller.
Det er også godt at satse på planter med smukke blade, så der er noget, der pynter i haven, også når planterne ikke blomstrer.
At besøge andres haver kan også give god inspiration til, hvad man skal plante i haven. Gennem Haveselskabets Åbne Haver kan man hele sommeren besøge private haver over hele landet, hvor haveejerne gæstfrit inviterer besøgende indenfor. Du kan finde de åbne haver på Haveselskabets hjemmeside: www.haveselskabet.dk
Du lærer af dine fejl
Men selvom du begår fejl som ny i haven og nogle af grøntsagerne ikke spirer, eller de nyindkøbt plante hænger med næbbet, så fortvivl ikke.
- Du kan ofte nå at så noget nyt i løbet af sommeren, fx kan man så salat i køkkenhaven, der hvor andre frø ikke har spiret, og de vil hurtigt vokse frem og lukke hullerne. Og har du brug for et godt haveråd, kan du jo altid melde dig ind i Haveselskabet, så du kan få hjælp i vores rådgivning, siger Louise Møller.
5 gode råd fra Haveselskabet til nye haveejere
- Pas på du ikke gaber over for meget på én gang.
- Giv den nye have tid.
- Stir dig ikke blind på blomsterne.
- Undersøg, hvor store træer og buske bliver, inden du planter dem.
- Fortvivl ikke, hvis noget går galt. Selv for de garvede er det ikke alt, der lykkes.
Gode planter for havebegynderen
Er man helt grøn haveejer, er det nemt at starte med prydbuske som dronningebusk, klokkebusk og sommerfuglebusk.
Vil man kaste sig over stauderne, så er planter som storkenæb, hosta, stjerneskærm, sankthansurt og katteurt gode begynderplanter.
Sommerblomster som stolt kavaler, frøkenhat og morgenfruer kan man nemt så de steder, hvor haven mangler kulør, og så gør de sig godt i en dejlig sommerbuket.
Billeder

Information om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Flere gør op med havens grønne ørken: Græsplænen er ikke længere bare noget, der skal slås9.4.2025 15:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Græsset gror, og haven kalder i påsken, men det er ikke længere givet, at hele plænen skal klippes som en golfgreen – eller at det meste af haven er udlagt til græs. Der er interesse for at gå andre veje end den klassiske kortklippede plæne, og mulighederne er mange, lyder det fra Haveselskabet.
Tid til at dyrke køkkenhave – uden sved på panden26.3.2025 16:03:47 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere gør netop nu klar til en ny sæson i køkkenhaven, og mange gør, som de altid har gjort: Knokler med at vende jorden først. Men det kan de med fordel droppe, siger Haveselskabet, som slår et slag for den gravefri køkkenhave ved at invitere en den engelske ’no dig’-haveguru Charles Dowding til landet for at inspirere flere til en nemmere køkkenhave.
Haveselskabets Have overdrages til Slots- og Kulturstyrelsen30.1.2025 13:26:34 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med et naturligt udløb af den nuværende lejekontrakt, har Haveselskabet efter grundige overvejelser valgt at overdrage driften af området pr. 30. juni 2025 til Slots- og Kulturstyrelsen.
Det’ sørme, det’ sandt … det’ stadig havevejr6.12.2024 12:02:38 CET | Pressemeddelelse
Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i december Julen står for døren, men det er stadig vejr til at gå i haven – og der er heldigvis masser af gode ting at tage sig til derude. Her giver Haveselskabet tre gode ideer til, hvad du kan gøre i haven lige nu – og både gøre noget godt for den og for dig selv.
Årets (nye) gang i haven: ” November er ved at blive en havemåned i klassisk forstand – det skal vi vænne os til”8.11.2024 11:47:54 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du inspiration til gode gøremål i haven i november. Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum