Haveselskabet

Årets (nye) gang i haven: ” November er ved at blive en havemåned i klassisk forstand – det skal vi vænne os til”

Del

Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du inspiration til gode gøremål i haven i november.

Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i november

Efterår og visne blade i haven
Efterår og visne blade i haven Haveselskabet / Ann Malmgren

November er usædvanligt mild i år. Det betyder, at vi kan fortsætte med masser af gøremål derude. Men det betyder også, at plæneklipperen ikke kan gå på vinterferie så tidligt, som den plejer. 

”November er ved at blive en havemåned i klassisk forstand – det skal vi vænne os til. Græsset vokser fortsat derude, for temperaturen skal ned under 6-7 grader, før det holder op med at gro. Vi skal nok regne med at skulle slå græsset en større del af året, end vi hidtil har været vant til. I det hele taget er der stadig meget, vi kan tage fat på derude, selv om vi nærmer os årets afslutning,” siger Anne Stine Bruun, landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Haveselskabet er en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, som gennem mere end 150 år har arbejdet for at give haveejerne den nyeste viden om haven. Det ekstreme vejr og forandrede klima, som vi har oplevet de seneste år, skal vi forvente at se endnu mere af i fremtiden. Det betyder, at vores vaner derude ændrer sig. Men det får også Haveselskabet til at anbefale, at vi gør vores haver mere robuste, så de bedre kan modstå både perioder med tørke og store mængder regn. 

Den første nattefrost plejer gerne at komme umiddelbart efter efterårsferien i oktober, men i år har temperaturen her i starten af november endnu kun sneget sig ned i nærheden af frysepunktet en gang eller to. Det betyder, at vi fortsat kan beskære træer og buske, flytte stauder og plante nyt i haven. 

”Så længe vejret er så mildt, og der stadig er varme i jorden, kan vi fortsætte med meget havearbejdet,” siger Anne Stine Bruun.

Det sene havearbejde er samtidig en god anledning til at øve os i at lade meget mere af havens ressourcer blive indenfor havelågen. 

”Gamle, usagte regler siger, at visne blade skal køres væk, og at de nedfaldne blade, som ligger brune og smattede i bedene, ikke hører til i en pæn have. Men vi skal vænne os til at gøre som i naturen og lade haven få gavn af naturens egne ressourcer. Fordel de visne blade i havens hjørner og bede, så de kan gavne havens planter,” siger Anne Stine Bruun. 

null
Efterår i haven Haveselskabet / Palle L. Jensen

Her får du 5 af Haveselskabets gode gøremål i haven i november

1 Plant nyt og bliv mere selvforsynende

Overvej om du vil være mere selvforsynende – for nu er et godt tidspunkt at plante mange slags frugttræer og bærbuske. Der er noget skønt ved at gå ud i haven og plukke friske bør og frugt, og det hjemmedyrkede har en helt anden kvalitet, end det man kan købe i butikkerne. Planter du ribs, solbær, brombær, stikkelsbær, hindbær eller blåbær nu, vil du kunne høste de første bær til næste år. Også frugttræer kan du plante nu – dog er det en god idé at vente med eksotiske træer som fersken og figen. 

2 Flyt rundt på planterne

Er der planter, hvor du er utilfreds med deres placering i haven, eller hvor du har set, at de mistrives, fordi de f.eks. får for lidt eller meget sol, er nu et godt tidspunkt at flytte dem. Alle stauder kan uden problemer flyttes nu, men også mindre og yngre buske kan rykkes til nye placeringer. 

3 Behold haveaffaldet i haven

Der er masser af visne blade i haven lige nu. De skal væk fra græsplænen og havegangen – men de bør blive i haven. Jo mere du fjerner fra din have, jo mere skal du tilføre igen for at sikre mikrolivet i jorden og næringsstoffer til planterne. Haven udsultes, når vi kører alt væk – det er derfor man i mange år brugte kunstgødning i haven. Men det er bedre for både haven og pengepungen at bruge naturens egne ressourcer. Du behøver ikke have en kompostbunke for at kompostere de visne blade. Riv dem sammen i en aflang bunke på plænen, kør dem over med plæneklipperen, så bladene skæres i små stykker og har lettere ved at formulde – til foråret kan det indgå som krukkemuld, så du ikke skal ud og købe nyt. Eller gør som i naturen og lad bladene kompostere mellem havens andre planter – spred dem ind under hækken eller fordel dem rundt i staudebede og køkkenhave. De nedbrydes hurtigt og er guld værd for hele haven.

4 Lav kvashegn eller brændestabel

Det milde novembervejr gør det oplagt at beskære buske og træer. Lav et kvashegn, så de afklipne grene kan blive i haven, og så pindsvin og insekter har et sted at leve. Sæt stolper overfor hinanden med en afstand på ca. 60 centimeter og fyld kvaset ned i midten. Har du store grene, kan du bruge dem som stolper i stedet for at købe nye. Fyld løbende kvas i fra toppen. Med tiden kan du så skrabe formuldet kompost ud fra bunden og bruge som pottemuld eller til at sprede ud i bedene. 

Fælder du større træer, så overvej også at lade det blive i haven. De tynde grene kan du putte i kvashegnet, og de større af slagsen kan du arrangere i en brændestabel, der kan bruges som hegn eller afskærmning. Det er pænt at se på og fungerer som et stort insekthotel. 

5 Lav et vandhul

Har du ikke allerede vand i haven, så overvej at grave et lille vandhul. Det kan gøres året rundt, men netop nu er jorden fin og blød og nem at arbejde med. En nedgravet murespand med sten i og fyldt med vand er nok til at gøre en stor forskel for havens dyr. Husk at lægge nok sten i til, at dyrene kan komme op ad vandet. 

ET GODT HAVETIP: Du kan stadig nå at lægge tulipanløg

Har du endnu ikke lagt tulipanløg, kan du nå det endnu – og få farvestrålende blomster i det tidlige forår. En gammel tommelfingerregel har været at lægge dem allerede fra september, men efteråret er efterhånden så mildt, at løgene risikerer at rådne, hvis de kommer for tidligt i jorden, og november er derfor oplagt – også til andre forårsløg som påskeliljer, krokus og hyacinter. 

null
Haveselskabet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Haveselskabet
Download
Kompostbunken er uundværlig i haven.
Kompostbunken er uundværlig i haven.
Haveselskabet / Thomas Evaldsen Billedet må alene anvendes i forbindelse med omtale af Haveselskabets aktiviteter. Billedet må ikke anvendes kommercielt eller i andre sammenhænge uden forudgående skriftlig aftale med Haveselskabet. Billederne må ikke manipuleres. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med brug af billedet.
Download
Efterår og visne blade i haven
Efterår og visne blade i haven
Haveselskabet / Ann Malmgren
Download
Efterår i haven
Efterår i haven
Haveselskabet / Palle L. Jensen
Download
Gulerødder og flere andre afgrøder i køkkenhaven kan ikke tåle nattefrost, men kan klare sig, hvis du dækker til med f.eks. visne blade eller halm.
Gulerødder og flere andre afgrøder i køkkenhaven kan ikke tåle nattefrost, men kan klare sig, hvis du dækker til med f.eks. visne blade eller halm.
Haveselskabet / Peter Norris Billedet må alene anvendes i forbindelse med omtale af Haveselskabets aktiviteter. Billedet må ikke anvendes kommercielt eller i andre sammenhænge uden forudgående skriftlig aftale med Haveselskabet. Billederne må ikke manipuleres. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med brug af billedet.
Download

Links

Hvem er Haveselskabet

Haveselskabet er en NGO, der har til formål at fremme interessen og kendskabet til at dyrke have. Haveselskabets knap 30.000 medlemmer er lige så forskellige som deres haver – haveglæden den deler de. Nogen er til vildt pæn have, andre til køkkenhave. Haveselskabet har siden 1900 udgivet medlemsmagasinet HAVEN, der udkommer 10 gange om året. Læs mere og få masser af ny haveviden på haveselskabet.dk.

Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet

Haveselskabet inviterer internationalt stjernefrø til Danmark: ”Han tager os med ind i fremtiden og viser os, hvad vi som haveejere er nødt til at tage alvorligt”11.10.2024 11:59:08 CEST | Pressemeddelelse

Han er en ’rising star’ i den internationale haveverden og har længe været en af de mest efterspurgte havedesignere i London. I oktober kommer Stefano Marinaz til Danmark på en foredragsturné til Roskilde, Viborg og Vejen, hvor han fortæller om, hvordan vi kan indrette vores haver til at håndtere fremtidens klima og styrke biodiversiteten.

Årets (nye) gang i haven: Det er nu, du skal plante nyt – et forandret klima gør det svært resten af året3.10.2024 11:03:04 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du inspiration til gode gøremål i haven i oktober.

Årets (nye) gang i haven: En oplagt årstid at gå amok i haven – og ruste den til de store vejrudsving30.8.2024 11:07:44 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du inspiration til gode gøremål i haven i september.

'Månedens plante' skal give sundere og mere robuste haver – og give haveejerne flere succesoplevelser14.8.2024 14:13:01 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med at plante nyt i haven, men alt for mange nye planter mistrives eller dør. Det vil tre af havebranchens erfarne aktører lave om på med projektet ’Månedens plante’, der skal give haveejerne sundere planter, som kan modstå dansk vejr og klima. Bag tiltaget står Danske Planteskoler, Danske Havecentre og Haveselskabet, som også slår et slag for at styrke dansk havekultur og gamle planter, som ellers risikerer at forsvinde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye