Undgå misforståelser og kom nabostøjen til livs

Når overboen øver dansetrin, naboen holder familiefest, eller underboen flytter møbler, så vandrer larmen fra lejlighed til lejlighed i landets mange etagebyggerier. Nabostøj forstyrrer mere end 35 procent af de folk, der bor i lejlighed i Danmark. Det anslås i undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2005, 2010 og 2017.

Den danske kileproducent Knudsen Kilen møder dagligt problemet på deres mange opgaver i etagebyggerier, og nu vil virksomheden gøre noget ved det.

–Selvom forskningen gang på gang har bevist, at støj er skadeligt for helbredet, er der fortsat mange misforståelser, som står i vejen for, at der gøres noget ved nabostøj. Det vil vi ændre på, siger Henrik Lund, som er salgschef forKnudsen Kilen.

Trinlyd er den største synder i hverdagene

I en ny hvidbog om nabostøj, Nabostøj - en fælles udfordring, undersøger antropologen Sandra Lori Petersen danskernes forståelse af nabostøj. Her er en af delkonklusionerne, at mange beboere i etagebyggerier fejlagtigt tror, at nabostøjen udelukkende skyldes manglende rummelighed eller hensyntagen fra andre beboere i bygningen. Men det er ikke tilfældet. I hvidbogen fremhæves det i stedet, at bygningernes opbygning og tilstand bærer en stor del af skylden for, hvor slemt støjen opleves af beboerne. Det er man enig i hos Knudsen Kilen, som også nævner en anden vigtig faktor.

– Alt for mange danskere bor i etagebyggeri, hvor lydisolering slet ikke har haft høj nok prioritet i designet og de renoveringer, der er udført. Manglende lydisolering er særligt problematisk, for selvom de fleste nok vil fremhæve luftbåren lyd fra for eksempel musik, skænderier og højlydte fester som den største kilde til støjgenerne, er det faktisk trinlyd, som er lyden af naboen, der går rundt i sin lejlighed, der er mest generende i længden. Det er en konstant kilde til støj gennem hele døgnet og alle dage i ugen, siger Henrik Lund. Han tilføjer:

 – Det er derved ikke en problemstilling, som bare lige løses over en samtale naboer imellem. Lydisolering i gulve, lofter og vægge bør derfor være en selvfølge i alle byggeprojekter. Men det kræver selvsagt, at der gøres op med misforståelserne, og at den viden, der er tilgængelig om nabostøj, aktivt bliver brugt i bygge- og renoveringsprojekter.

Det er ikke dyrt - tværtimod

Der er rig mulighed for at forbedre danskernes indemiljø med lydisolering, fortæller Henrik Lund, og henviser til Byggefaktas renoveringsrapport, der dækker kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer i perioden 2019-2023. Ud af det overordnede budget på 22 milliarder kroner er 234 millioner kroner sat af til kommunale bygge- og renoveringsprojekter, herunder adskillige etagebyggerier.

 – Hertil skal vi heller ikke glemme landets mange boligforeninger, som løbende foretager renoveringer. For alle disse projekter vil der være en kæmpe værdi i at tænke lydisoleringsløsninger ind, så snart projektet går i gang og budgettet lægges, sigerHenrik Lund, og uddyber:

 – Og her kan vi passende punktere en anden misforståelse: at lydisolering er dyrt – for det er det ikke. Tværtimod udgør de lydisolerende elementer en forsvindende lille merpris i budgettet i forhold til den forskel, de gør for bygningens beboer.

Som eksempel herpå fremhæver Henrik Lund renoveringen af Margrethegården i Ringsted, hvor tilføjelsen af Knudsen Kilens lydbrikker halverer trinlyden i bygningen, og kun koster under tre procent i merpris for hele gulventreprisen.