Knudsen Kilen sætter fokus på trinstøj ved Byggeri’20
Der skal mere fokus på at reducere trinstøj i de danske etageboliger. Det er udgangspunktet for Knudsen Kilens stand ved byggebranchens fagmesse, Byggeri’20, i Fredericia.
– Kun seks procent af alle etageboliger i Danmark lever op til lydkravene for nybyggeri, og vi ved fra undersøgelser og eksperter, at lydgener har stor indflydelse på beboernes helbred. Derfor har vi valgt, at vores stand på Byggeri’20 skal sætte fokus på nedbringelsen af trinstøj. For det er et emne, der slet ikke får nok opmærksomhed herhjemme, siger Henrik Lund, der er salgschef for Knudsen Kilen.
En tredjedel af alle danskere bor i etagebolig, og heraf oplever hele 35,6 procent af beboerne jævnligt at være generet af nabostøj, der typisk stammer fra trinlyd. Udover generel irritation kan nabostøj også have mere alvorlige konsekvenser i form af stress, forringet mentalt helbred, træthed og søvnproblemer. Det viser flere studier af nabostøjs påvirkning af mennesker udført af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut; Aalborg Universitet.
Knudsen Kilen er at finde på stand A-2645 på Byggeri’20, der løber af stablen 10.-13. marts i Messe C, Fredericia. Knudsen Kilens stand tager udgangspunkt i aktuel forskning af trinlyd og lydgener i etagebyggeri. På messen kan besøgende få uddybet problematikken og få fremvist løsninger, der kan nedbringe trinstøj.
Lydmærkning på boliger bør være et krav
Lydgeners negative effekt på etageboligers beboere har været kendt i flere år, men på trods af gentagne studier og formaninger fra forskere og eksperter, er det fortsat et problem, som berører et stort antal mennesker. Derfor støtter Knudsen Kilen aktivt op om et forslag fra seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet i København, Birgit Rasmussen:
– Forbrugerne kan i dag få information om næsten alt, de overvejer at købe. Men når der nu er så stærke beviser på støjs påvirkning af beboerne, synes vi, det er helt uforståeligt, at der ikke findes klarere oplysninger om boligers lydforhold. Vi støtter derfor op om idéen om at indføre et mærke for lydklasser til lejligheder på linje med de energiklasser, vi allerede inddeler huse i, siger Henrik Lund.
Knudsen Kilen har gennem 50 år produceret kiler og afstandsklodser til opklodsning af gulve og har siden 2011 haft lyddæmpende kilesystemer i sortimentet.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Lund
Salgschef, Knudsen Kilen
(+45) 47760101
hsl@knudsenkilen.dk
Billeder
Information om Knudsen Kilen A/S
Knudsen Kilen har eksisteret siden 1961 og producerer kiler, afstandsklodser og andre støbte plastemner til byggebranchen. www.knudsenkilen.dk
Følg pressemeddelelser fra Knudsen Kilen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knudsen Kilen A/S
Nyt kilesystem til terrasser løser handymænds hovedpiner18.3.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt opklodsningssystem kommer Knudsen Kilen en af sommerens store gør-det-selv-udfordringer til livs. Nyt terrassesystem sikrer nemlig en plan og lige terrasse uanset underlagets niveauforskelle og ujævnheder.
Undgå misforståelser og kom nabostøjen til livs17.11.2020 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naboernes larm og støj generer en stor del af de mange danskere, der bor i etagebyggerier. Men ifølge dansk virksomhed er det hverken svært eller dyrt at komme støjen til livs.
Den gule ”dørstopper” fylder 50 år10.3.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den gule kile fra Knudsen Kilen fylder 50 år. Mange er i indirekte kontakt med den hver dag, og alligevel identificerer de fleste fejlagtigt kilen som en dørstopper.
Danskerne generes af nabostøj14.1.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere bor i etageejendomme med så dårlig lydisolation, at de generes af nabostøj. Der skal være langt mere fokus på lydisolering, når boligerne renoveres, siger ekspert.
94 procent af alle etageboliger har dårlige lydforhold15.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere bor i etageejendomme med så dårlig lydisolation, at de generes af nabostøj. Det bør være en selvfølge at tænke lydisolering med, når boligerne renoveres, siger ekspert.