Coronakrisen gav Steffca A/S ny medvind, derfor vinder virksomheden DI Fyns Initiativpris 2020

Da coronakrisen ramte Danmark i vinter, så fremtiden egentlig dyster ud for Nyborgvirksomheden Steffca A/S, for ordrebogen blev tyndere og tyndere? Men så skete der noget overraskende.
Lægemiddelstyrelsen lancerede nemlig sin "Danmark hjælper Danmark-kampagne” for at skaffe værnemidler til danskerne. Det ville Steffca gerne bidrage til, og snart var der en ordre på 160.000 visirer i hus fra Region Syddanmark.
Steffcas grundproduktion er pakninger til utallige former for samlinger. Det kan være til rør med damp, fødevarer, pulver, væsker - alt, som skal holdes tæt, så det ikke lækker. Til visirerne skal bruges plastik og skum - produkter, som virksomheden havde adgang til i forvejen. Det var vanskeligere at fremskaffe elastik, der bruges til at holde visirerne fast på hovedet, men det lykkedes.
Visirerne bruges som værnemiddel i særligt sundhedssektoren i både ind og udland, hvor de typisk smides ud efter brug. Visirerne kan også bruges og genbruges efter rengøring af frisører og andre, der kan have brug for at skærme sig selv og kunderne. Visirerne er blevet CE-mærket, så de lever op til en særlig Europa-norm, og det kan betyde endnu flere kunder.
Så i stedet for at måtte hjemsende medarbejdere, kunne virksomheden i foråret ansætte 18 nye kolleger, og derfor vinder Steffca A/S DI Fyns Initiativpris 2020.
- Der skal lyde et stort tillykke til Steffca A/S, som virkelig har forstået at gribe mulighederne i en vanskelig situation og dermed vende truende nedgang til opgang og udvikling. Samtidig har Steffca A/S bidraget til at løse en samfundskritisk opgave og har formået at udvikle forretningen. Det er imponerende og en hæder værdigt, lyder det fra formand for DI Fyn, Poul Strandmark.
- Vi er meget glade for at modtage denne pris. Æren tilfalder i høj grad vores medarbejdere. Uden dem og deres omstillingsparathed ville vi aldrig kunne løfte en så hurtig omstilling og stor en opgave, siger direktør for Steffca A/S Martin Steffensen.
Fakta om prismodtageren:
Steffca blev grundlagt i 1998 af Kurt Steffensen og er en handels- og produktionsvirksomhed med speciale indenfor tekstilglasteknologien og teknisk isolering. Kunderne finder Steffca i den kemiske procesindustri, fødevareindustrien, kraftværker, varmeværker, maskinindustri, rederier og offshore. Virksomheden drives i dag i fællesskab af Kurt Steffensens sønner, Martin og Mikkel Steffensen.
Fakta om Initiativpris 2020
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder, som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.
I 2020 har vi et særligt fokus på virksomheder, der har taget initiativer på forskellige områder, som sikrer, at virksomheden kan komme (styrket) gennem krisen.
Prisen uddeles til SMV’er med under 100 ansatte og de 18 regionale prisvindere går videre til landskonkurrencen, hvor vinderen udpeges til SMV-dagen i januar 2021.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere information kontakt konsulent i DI Fyn, Sigrid Wilbeck Hansen, på tlf.: 3377 3864 og mail: siwi@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk
Direktør, Martin Steffensen, tlf. 3094 2653 og mail martin@steffca.dk
Formand for DI Fyn, Poul Strandmark, på tlf. 2615 2733 og mail poul@bluepack.dk
Billeder
Information om DI Fyn
For yderligere information om DI Fyn:
Konsulent Sigrid Wilbeck Hansen
Mail: siwi@di.dk
Tlf. 3377 3864
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
Ny mand i spidsen for 1.400 fynske virksomheder14.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris regionale forening DI Fyn har valgt CEO John Veje Olesen fra den højteknologiske virksomhed Ken Hygiene Systems A/S i Broby som ny leder af bestyrelsen.
DI Fyn Erhvervstræf 2025: Hvordan tackler fynske virksomheder den usikre verden?9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler Ukraine-krigen sig? Hvad finder Trump på næste gang? Og hvordan skal virksomhederne navigere i den uforudsigelige dagligdag? Kom med på DI Fyns Erhvervstræf 14. maj, som indledes af DI Fyns nyvalgte bestyrelsesleder. Her kan du møde Danmarks mest efterspurgte ekspert, professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, tidligere rådgiver på den danske ambassade i Washington Mads Dalgaard Madsen – og fynske virksomhedsledere, som fortæller, hvordan de tackler usikkerheden.
Der er blevet længere mellem busserne på Fyn17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.
DI Fyn skal have ny bestyrelsesleder19.12.2024 06:49:20 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år i spidsen for DI Fyn har bestyrelsesleder Poul Strandmark besluttet at forlade posten ved årsskiftet. Årsagen er, at Poul Strandmark har solgt sin virksomhed Bluepack A/S til den hollandske koncern Royal LC Packaging Group. - Poul er en af bestyrelses-veteranerne i DI’s 18 regionalforeninger og har lagt et stort og utrætteligt arbejde i Dansk Industri, det gælder i både hovedbestyrelsen og ikke mindst i DI Fyn gennem alle årerne, siger chef for Erhvervsudvikling Annette Christensen, DI. DI Fyn er med over 1.400 medlemsvirksomheder en af de største regionalforeninger i Dansk Industri. Foreningen arbejder i alle fynske kommuner bortset fra Middelfart, som hører under DI Trekantområdet og ledes af en 15 m/k stor bestyrelse bestående af ledere fra virksomheder over hele Fyn. Poul Strandmark fremhæver, at DI Fyn blandt andet har været med til at få fynske kommuner, virksomheder og andre interessenter til at samarbejde som ”Et Fyn – en stemme”, og glæder sig over, at udvidelsen
Seks ud af ti fynske virksomheder samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg på lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler på Fyn. Men hvis det skal lykkes at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik allerede fra næste år, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum