Varde Kommune får millionbeløb til at styrke turistdestinationer på Vestkysten

TURISME
Når turister ser på Nordeuropa som et mål for deres ferie, så skal den jyske vestkyst skille sig ud som et af de mest attraktive turistmål.
Derfor støtter Realdania seks udvalgte projekter, som skal styrke turistdestinationer på Vestkysten. To af de udvalgte projekter ligger i Varde Kommune.
De to projekter er Det Blå Torv i Blåvand og Soltorvet i Vejers Strandby. I Blåvand skal Det Blå Torv give et løft til bymidten ved at gøre den mindre trafikeret og mere sikker for bløde trafikanter. Soltorvet i Vejers Strandby skal styrke forbindelsen mellem stranden og byen.
Projekterne i Varde Kommune er med til at realisere visionen i Udviklingsplan for Vestkysten om, at Vestkysten skal bindes sammen med levende bymiljøer og storslået natur, der skal inspirere besøgende til at bevæge sig langs kysten.
CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Turisme er vigtig for vores egn, derfor har det stor betydning, når Realdania støtter projekter, som er med til at styrke Varde Kommune som et turistmål. Vi er derfor glade for støtten til de konkrete projekter, som spiller direkte ind i vores planer med udvikling af kvalitetsturisme i kommunen.”
Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i foreningen Realdania:
”Vestkysten har potentiale for mere helårsturisme – og dermed for øget beskæftigelse og mere liv i lokalsamfundet. De seks udvalgte projekter binder natur, byliv og mennesker sammen og vil give nye oplevelser til både beboere og besøgende. Det er en vigtig pointe, at udviklingen ikke sker på bekostning af den rå og uberørte natur, der er en attraktion i sig selv på Vestkysten."
FAKTA
- Projektet Det Blå Torv i Blåvand støttes med 5,2 millioner kroner af Realdania, og Varde Kommune betaler tilsvarende beløb. Det Blå Torv skal bl.a. sammen med en ny trafik- og parkeringsløsning styrke kvaliteten af bymiljøet, mindske biltrængslen og skabe bedre vilkår for bløde trafikanter.
- Projektet Soltorvet i Vejers Strandby støttes med 3 millioner kroner, og Varde Kommune betaler tilsvarende beløb. Udover etablering af Soltorvet, så skal der opføres en bygning, som indeholder toiletfaciliteter, strand- og surfudstyr, mobil sauna, borde og bænke m.v. Samtidig iværksættes en renovering af bymidten.
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkSteffen KjærKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:21 83 71 89stkj@varde.dkBilleder
Information om Varde Kommune
Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde 7994 6800 http://www.vardekommune.dk/ Om Varde Kommune: |
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
Samarbejde med kommunaldirektør skal ophøre3.4.2025 09:16:31 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Varde Kommune har i dag besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 20262.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum