Strategisk samarbejde sikrer kontinuerlig validering for Pharma virksomheder med Cloud strategi
Grundet Pharma industriens mange restriktioner, er branchen ikke kendt for at være ’first movers’, når det kommer til nye teknologier. Godkendelse af medicin er en tidskrævende proces og førsteprioritet er naturligvis vedvarende kvalitetssikring og ikke mindst patientsikkerhed, hvilket afstedkommer et behov for kontinuerlig dokumentation og vedvarende kontrol af IT redskaber og systemer.
Som de absolut førende indenfor digital transformation og drift af Pharma løsninger – både hvad angår erfaring, indsigt og volumen – tilbyder Columbus og Epista Life Science via Microsoft Dynamics 365FO nu brugbare, relevante, optimerede ydelser og valideringer på lige fod med dem, som andre industrier længe har nydt godt af.
Columbus har med sine mere end 30 års erfaring indenfor globale digitale forretningsløsninger, med fokus på et reguleret marked, skabt et stabilt og omfattende fundament af operationelle services via aktuelle, strukturerede ydelser, der sikrer at Pharma industrien kan benytte sig af Cloud-baserede løsninger og dermed forblive validerede.
Gennem vedvarende vækst det seneste årti har Epista Life Science dedikeret sig til løbende forbedring af lovregulativer. Epista Life Science har præsenteret banebrydende nye metoder til at hjælpe Pharma industrien med at udnytte den nyeste teknologi og dermed sikre at GxP regulativer, kvalitet og forretningsprocesser problemfrit går hånd i hånd og understøtter kontinuerlig og ukompliceret fremgang.
Resultatet af treenigheden mellem produkt (Microsoft Dynamics 365FO), ydelser og services (Columbus) samt kvalitetssikring og validering (Epista Life Science), er et substantielt kompetenceløft for de Pharma virksomheder, der ønsker en Cloud strategi og dermed at realisere, validere, optimere og fremtidssikre forretningen. En Cloud løsning sikrer kontinuerlig automatiseret adgang til nyeste teknologi, data- og driftssikkerhed og dermed økonomiske besparelser.
”De seneste år har vi med stor succes specialiseret os i at imødekomme de stigende høje krav til løbende opdateringer, som særligt Cloud miljøerne har stillet til effektivisering af processer og procedurer. I samarbejde med Epista Life Science kan Columbus, udover verdensklasse Change Control, Release Management Processer og Automatiseret Test Programmer, tilbyde GxP valideringsydelser, der sikrer velfunderede beslutninger omkring de enkelte fremtidige opdateringer af Microsoft Dynamics D365FO. Derfor har vi høje forventninger til, og glæder os meget over, samarbejdet med Epista Life Science” fortæller Lasse Bruhn, Vice President, Customer Operations, Columbus A/S.
Klavs Esbjerg, CEO og grundlægger af Epista Life Science supplerer: ”Når Pharma virksomheder overvejer et nyt ERP-system, fokuserer de naturligvis på det store og komplekse implementeringsprojekt, de står foran. Med Epista Life Science’s omfattende erfaring, er det ofte her, vi ser virksomheder begå fejl. Alt for ofte undervurderer eller overser de den næste fase i systemets livscyklus - nemlig løbende drift og vedligeholdelse. Vi er begejstrede for vores samarbejde med Columbus inden for dette område, fordi vi mener, at vi i fælleskab kan ændre Pharma industriens udfordringer til potentiale og profitable forretningsmuligheder og endelig drage fordel af alle de muligheder Cloud ERP systemer tilbyder”.
Med de nye fleksible muligheder for en Pharma løsning, der kan skaleres i takt med udviklingen af produkter gennem godkendelses faserne og virksomhedens vækst og opbygning, har Pharma industrien sammen med de to samarbejdspartnere lyse udsigter.
Nøgleord
Kontakter
Columbus A/S:
Vice President, Customer Operations
Lasse Bruhn
LBR@columbusglobal.com
+45 29690532
Epista Life Science A/S
CEO
Klavs Esbjerg
ke@epista.com
+45 40272313
Information om Columbus
Columbus er en global IT-service og konsulentvirksomhed specialiseret i digital transformation. Columbus beskæftiger mere end 1.500 digitale rådgivere og konsulenter inden for fremstillings- og procesindustrien samt detail og fødevarer. Vi tilbyder forretningskritiske løsninger inden for Strategy & Change, Cloud ERP, Data & Analytics, Application Management, Digital Commerce og Customer Experience. Columbus har hovedsæde i Danmark samt kontorer og partnere over hele verden – vi leverer vores løsninger og tjenester lokalt på globalt plan. www.columbusglobal.com
Følg pressemeddelelser fra Columbus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Columbus
Annual Report 2024: Columbus leverer solid vækst og styrket cashflow i 202413.3.2025 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
Columbus fortsatte sin positive udvikling i 2024 med en omsætningsvækst på 8% til DKK 1.659 mio. og en EBITDA fremgang på 30% til DKK 153 mio. Tilbagegangen på det svenske og norske marked blev mere end kompenseret på det danske og engelske marked, og med et skærpet strategisk fokus og et fortsat styrket cashflow står Columbus godt rustet til fremtiden.
Beatrice Silow udnævnt til administrende direktør for Columbus Sverige15.1.2025 09:47:58 CET | Pressemeddelelse
Beatrice Silow bliver ny leder af Columbus’ svenske forretningsenhed, samtidig med at hun fortsætter i sin nuværende rolle som Chief Marketing Officer (CMO).
Too Good To Go vælger Columbus som strategisk implementeringspartner af Infor M3 Cloud Suite29.11.2024 11:45:26 CET | Pressemeddelelse
Columbus har indgået en aftale med Too Good To Go om at implementere Infor M3 Cloud Suite som deres nye globale ERP-platform. Aftalen markerer en vigtig milepæl i Too Good To Go’s vækstrejse og understøtter deres ekspanderende forretningsmodel.
Pindstrup vælger Columbus som strategisk ERP-partner i deres digitale transformationsrejse11.11.2024 11:39:08 CET | Pressemeddelelse
Columbus har indgået en aftale med Pindstrup om at implementere Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain som deres nye globale ERP-platform
Columbus leverer 42% vækst i EBITDA i tredje kvartal 20245.11.2024 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Den positive udvikling i første halvdel af 2024 fortsatte i tredje kvartal med en omsætningsvækst på 8%, en EBITDA-vækst på 42% og en EBITDA-margin på 7,9%. Fortsat stor efterspørgsel efter Columbus’ kerneløsninger til øget effektivitet og større forretningsindsigt. Forventningerne til 2024 fastholdes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum