Klimavenligt, københavnsk taxiselskab kører til Aarhus

Viggo kalder sig selv for en mobilitetsvirksomhed, for de er med egne ord mere, end hvad man typisk forbinder med et taxiselskab:
"Viggo adskiller sig fra det mere traditionelle taxiselskab ved at forene moderne teknologi og klimabevidsthed. Vi har ingen telefoncentral, og vi har ingen forurenende dieselbiler. Til gengæld har vi en brugervenlig app og nul-emissionsbiler - altså elbiler, som til en god, fast pris kører en stigende kundegruppe fra A til B", siger CEO i Viggo Kenneth Herschel.
Den stigende kundegruppe, som indtil videre hovedsageligt har været bosiddende i Storkøbenhavn, bliver nu udvidet til også at tælle de klimabevidste aarhusianere.
Aarhus - Danish for Progress
Aarhus har i mange år viftet med flaget for at være en europæisk foregangsby, og lige præcis den progressive attitude vil Viggo gerne være en del af:
“Aarhus imponerer på mange måder, men især deres mål og ambitioner om at være CO2-neutral i 2030 gør, at byen matcher alt, hvad vi i Viggo tilsvarende ønsker for fremtiden. Transport fylder omtrent en tredjedel af Danmarks samlede CO2-forbrug, og derfor giver Viggos elbiler i byen rigtig god mening”, siger Kenneth Herschel.
Viggo lancerer i Aarhus med fem elbiler den 13. november, og inden udgangen af 2020 er målet at have ti biler på de aarhusianske gader. Bilerne er primært Tesla Model 3 og Jaguar I-PACE, da det er de elbiler, der har længst rækkevidde og derfor også giver den bedste økonomi for de nye vognmænd.
"Og så er de biler da også at foretrække for kunderne - for hvem vil ikke gerne køre på business class til economy-pris", indskyder Kenneth Herschel med et glimt i øjet.
Viggo går efter erhvervssegmentet
Foruden ny teknologi og service er netop elbilen det bærende fundament for Viggo, og efter et års erfaring fra det københavnske marked ser CEO i Viggo, Kenneth Herschel, også - på grund af bilflåden - fortsat optimistisk på fremtiden i Aarhus:
"Vi ser en stor efterspørgsel på et klimafordrende alternativ på det område, som kaldes persontransport - fra både privatkunder og virksomheder. Især oplever vi, at grønne, bæredygtige tech-løsninger som Viggo, har de store erhvervsvirksomheders interesse."
Også derfor har Viggo et øget fokus på erhvervssegmentet og med mere end 40 virksomhedsaftaler i København og omegn, håber mobilitetsvirksomheden på flere bæredygtige samarbejdsaftaler i Aarhus, hvor 8000-omegn nu også kan se frem til at implementere klimabevidst mobilitet for deres medarbejdere og derved spare 85 g. CO2 pr. kilometer sammenlignet med en typisk dieseltaxi.
Vi ses ved åen - og så mange andre steder
Viggo’s ambitioner på det skandinaviske marked er høje. Inden udgangen af 2021 vil de være i fem skandinaviske byer, og Aarhus er et naturligt næste skridt efter København i deres ekspansion:
"Vi glæder os til, at en masse klimabevidste aarhusianere downloader Viggo-appen d. 13. november - jeg tror, der er mange", slutter Kenneth Herschel af.
Man skal dog ikke vente så længe. Allerede i dag og i morgen kører to biler testkørsel i Aarhus, og du kan køre med mellem klokken 15 og 02 fredag d. 30.10 og mellem klokken 12 og 02 lørdag d. 31.10 til kun 20 kroner i introduktion.
Hent appen på get.viggo.com/apr
Nøgleord
Billeder
Information om viggo
Viggo, hvem?
- Viggo er en moderne gentleman. Han stiger ud af bilen og åbner døren for dig, og så er han til at stole på. Han er på engelsk også "we go"...
- Viggo har 55 biler kørende i Storkøbenhavn, og forventer at åbne op uden for Danmark i 2021.
- Viggo er prismæssigt på samme niveau som den eksisterende branche
- Du kan kun bestille en Viggo via Viggo appen, som du kan hente på get.viggo.com/apr
- Viggo har i App Store en rating på 4,9 ud af 5
- Som kunde bliver din totale CO2-besparelse optalt, når du kører. Du vil altid kunne se besparelsen på en enkelt tur samt den totale besparelse på taxameteret
- Kører du 5 km med en elbil, svarer det ca. til, at du sparer så meget, som et lille træ absorberer på en måned
- Indtil videre har Viggo i alt sparet klimaet for 66 tons CO2 - se beregninger her
- Viggo kører kun med elbiler - dog flere forskellige slags. Lige nu tæller flåden flest biler á mærkerne Tesla og Jaguar, men også Hyundai og Kia
- Viggos bestyrelsesformand er Peter Bardenfleth-Hansen, tidligere EMEA Direktør for Business Development i Tesla
- Viggo har i alt 17 medarbejdere i hhv. København og Vilnius
Følg pressemeddelelser fra viggo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra viggo
Bolt enter Danish taxi market with acquisition of Viggo24.3.2025 06:59:37 CET | Pressemeddelelse
COPENHAGEN, MARCH 24, 2025 – Bolt, the leading European shared mobility platform, has acquired Viggo, Denmark’s top-performing taxi company, in a strategic move to expand its presence in regulated European markets. This acquisition enables Bolt to quickly launch and scale ride-hailing services in the country, adding to its existing e-bike rental operations in Copenhagen.
Bolt træder ind på det danske taximarked med opkøb af Viggo24.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KØBENHAVN, 24. MARTS, 2025 – Bolt, Europas førende platform for delemobilitet, har opkøbt Viggo, Danmarks bedst præsterende taxiselskab. Opkøbet sker som led i Bolts strategi om at udvide tilstedeværelsen på de regulerede europæiske markeder. Bolt får med nyerhvervelsen mulighed for hurtigt at lancere og ekspandere virksomhedens taxiservice i Danmark, hvor man allerede tilbyder udlejning af elcykler til københavnerne.
Sådan ser nytårsaften ud i eltaxi-tal1.1.2025 12:46:35 CET | Pressemeddelelse
Udover champagne og østers er der få ting, der er i højere kurs end taxier nytårsaften. Det mærkede Viggo, Danmarks eneste 100% eldrevne taxiselskab, som havde travlt med at transportere glade danskere rundt til årets sidste fest. Viggo giver her et indblik, hvordan nytårsaften ser ud i tal.
ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.
Viggo Announces Strategic Partnership with TDC NET to Expand Ultra-Fast Charging Network12.7.2024 07:00:00 CEST | Press release
Danish tech and mobility company Viggo is now announcing a new partnership with TDC NET, Denmark’s leading telecommunications company, to establish a range of ultra-fast charging stations. This collaboration marks a milestone in Viggo’s ambitious expansion of its ultra-fast charging business.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum