Sylfiden får digital premiere på KGL Xtra

Billetterne til Nikolaj Hübbes nye version af August Bournonvilles 200 år gamle ballet er blevet revet væk af publikum. Nu får endnu flere mulighed for at se den fantastiske forestilling, når vi fra den 25. november kl. 20 viser den helt gratis på KGL Xtra.
”I en tid, hvor kapaciteten i vores huse er begrænset og billetterne er færre end de plejer at være, er det fantastisk, at vi har mulighed for at vise vores sublime scenekunst til endnu flere publikummer via KGL Xtra. Sylfiden er en utrolig smuk fortælling og en hjørnesten i Den Kongelige Ballet, og jeg er meget glad for og stolt af denne opsætning, som vi nu kan vise til hele Danmark,” siger balletmester Nikolaj Hübbe.
Sylfiden havde premiere lørdag den 24. oktober og er en af de balletter, der er opført flest gange på Det Kongelige Teater. I denne iscenesættelse af Sylfiden går Nikolaj Hübbe tilbage til den oprindelige romantiske forestilling, som August Bournonville koreograferede. Kostumer og scenografi er designet af det scenografiske powerpar Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard og sammen har de skabt et svævende og magisk univers, hvor den skønne sylfide lever.
Sylfiden havde premiere lørdag den 24. oktober på Gamle Scene og spiller til og med den 25. november. Fra den 25. november kl. 20 kan forestillingen ses på KGL Xtra.
Det sagde pressen om Sylfiden:
Berlingske / ★★★★★
Politiken / ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Frederiksborg Amts Avis / ★★★★★
Ungt Teaterblod / ★★★★★
Jyllands-Posten / ★★★★
XQ28 / ★★★★
Læs mere om forestillingen HER.
Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter August Bournonville
Musik: H. S. Løvenskjold
Scenografi og kostumer: Anja Vang Kragh
Scenografi og kostumer: Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg
Dirigent: David Levi
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Kapel
Nøgleord
Kontakter
Nathasja LauritsenPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 28 45 58 70nlau@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kasper Holten iscenesætter Puccinis Tosca8.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang giver Kasper Holten sig i kast med den italienske operakomponist Puccini, og det gør han med et skarpt blik på forholdet mellem kunst og magt.
Hele Danmarks opera – under åben himmel31.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter seks velbesøgte koncerter i maj turnérer Den Kongelige Opera i august videre rundt i det danske sommerland med KONGELIG SOMMEROPERA og besøger Køge, Svendborg, Esbjerg, Eskebjerg, Nykøbing Sjælland og Rungsted.
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum