Krifa-formand til FH: Hvor er solidariteten henne?

Knap hver tiende EU-borger er såkaldt ”working poor” og har svært ved at leve af den løn, de får udbetalt. Det vil EU-kommissionen ændre på med et direktiv om europæisk mindsteløn, og med kommissionsformanden Ursula von der Leyen i spidsen offentliggjorde kommissionen i dag deres forslag til, hvordan det kan gøres.
Kommissionen lægger op til, at de 21 lande, som i dag har en lovbestemt mindsteløn, bliver forpligtet til at hæve bundniveauet, mens de seks lande - herunder Danmark - som primært har et arbejdsmarked med overenskomster, i vid udstrækning er undtaget.
- Det er fuldstændig absurd, at vores beskæftigelsesminister, flere politikere og stort set hele fagbevægelsen er imod mindsteløn. Her har vi en kommissionsformand, som har et oprigtigt ønske om at sikre ordnede og anstændige forhold for alle lønmodtagere i EU, og så stiller alle dem, der burde have danske lønmodtageres ryg, sig på bagben, fordi de føler, det går ud over Den Danske Model, siger formand for Krifa Søren Fibiger Olesen.
Mindsteløn hjælper også danskerne
Formanden for Krifa er forarget over, at magt tydeligvis er vigtigere for fagbevægelsen end lønmodtagernes forhold, og han mener, at det er alt andet end solidarisk at lade danskerne betale prisen for deres kærlighed til Den Danske Model.
- Der er flere hundredetusinde i Danmark, som arbejder uden overenskomst. Hvorfor vil man forhindre deres mulighed for en ordentlig løn? spørger Søren Fibiger Olesen og fortsætter:
- En europæisk mindsteløn er også et stærkt middel mod social dumping, som er et stort problem i mange brancher herhjemme. For det vil betyde, at den stadig stigende udenlandske arbejdskraft ikke kan presse lønniveauet urimeligt langt ned, som det er tilfældet i dag.
Søren Fibiger Olesen slår fast, at Den Danske Model er fundamentet for det gode arbejdsmarked, vi har i Danmark, men han understreger samtidig, at fagbevægelsen – både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Krifa – i 120 år har forsøgt at overenskomstdække det danske arbejdsmarked uden held, og mindsteløn er derfor nødvendigt.
Grundlæggende rettigheder til alle
Krifa har i mange år kæmpet for grundlæggende rettigheder til alle danske lønmodtagere, og Søren Fibiger Olesen mener derfor ikke, at EU-kommissionen bør stoppe her.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi i 2020 ser danske lønmodtagere, der ikke kan blive hjemme ved deres syge barn, fordi de ikke har ret til barnets sygedag. Eller at de kan blive fyret fra den ene dag til den anden, fordi de ikke er sikret et opsigelsesvarsel.
Krifa foreslår, at overenskomster fortsat forhandles af arbejdsmarkedets parter, og at udvalgte grundlæggende rettigheder derudover gøres gældende for alle danske lønmodtagere. Søren Fibiger Olesen påpeger, at Den Danske Model allerede suppleres af lovgivning nogle steder:
- Fx på transportområdet, som blev vedtaget så sent som i år sammen med arbejdsmarkedets parter, og lige netop her er det med til at sætte en stopper for social dumping. Fagbevægelsen skal lade være med at se spøgelser.
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkMette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
Regeringen sætter en halv million lønmodtagere uden for indflydelse19.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget sendt den danske model mod sit endeligt. Med vedtagelsen af et nyt magtfuldt Arbejdsmarkedsråd, der skal rådgive regeringen om beskæftigelsespolitikken generelt, sættes en halv million organiserede lønmodtagere i strid med intentionerne bag den danske model uden for indflydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum