Ny medicin uden dyreforsøg
Til trods for at EU stiller mere og mere strikse krav til videnskabelige dyreforsøg, bliver stadig flere dyr brugt til at teste ny medicin. Det vil en række europæiske forskningsinstitutioner og medicinalfirmaer nu gøre op med.
– Vi skal undgå så mange dyreforsøg som muligt, når vi udvikler ny medicin, siger professor Annette Bauer-Brandl fra forskningsgruppen Drug Transport and Delivery, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Hun pointerer, at dyreforsøg ikke kan undgås fuldstændigt, men omfanget kan reduceres, hvis man ”tester” medicin på computere i stedet for dyr, og det er der flere fordele ved.
Samarbejde med industrien
– Der er flere aspekter i det: De etiske om dyrevelfærd – det er jo ikke kun mus og rotter, men også svin og aber, der bliver brugt flittigt. Og så er der rigtigt meget tid at spare, så det ikke længere tager årtier, men år at udviklet en ny medicin, og det er godt for patienterne, siger hun.
Sammen med kollegerne i sin forskningsgruppe, professor Martin Brandl, lektor Paul Stein og 18 øvrige partner-institutioner fra andre EU-lande, er hun med i det nye EU-finansierede projekt, InPharma.
Hovedideen i projektet er at koble 13 unge forskere på hvert sit forskningsprojekt, så de kan tage en ph.d. i forskellige tilgange til at arbejde med udvikling af medicin uden brug af forsøgsdyr og dermed bidrage til at viden om nye metoder bliver spredt. Projekterne udføres af forskningsinstitutioner og industrien i samarbejde.
Computeren er det nye forsøgsdyr
Projektets mål er at finde veje til at undgå dyreforsøg i alle vigtige led af medicin-udvikling: Når forskere opdager et nyt, lovende stof, skal det ikke testes på dyr, men i stedet skal der skaffes mange forskellige data om stoffet i dyrefri eksperimenter.
Disse data skal så fodres til computermodeller, der får til opgave at beregne den mest optimale formulering (”opskrift”) på en ny medicin. Til sidst skal denne ”opskrift” fodres til andre computermodeller, der skal simulere, hvordan mennesker vil reagere på medicinen.
SDU bliver vært for tre ph.d.-studerende, der skal tilbringe halvdelen af deres tid i SDUs laboratorier og halvdelen hos medicinalfirmaerne Roche, Janssen og Solvias.
Mennesker reagerer ikke altid som dyr
– Det er ældgammel metode i lægemiddeludvikling, at man kommer ting i dyr og ser, hvordan de reagerer – man har ikke kunne gøre det anderledes, og det har været den bedste mulighed for at teste nye stoffer til lægemidler. Men det er bare ikke nogen særlig effektiv test-metode, det tager lang tid og man skal bruge mange dyr, siger Annette Bauer-Brandl.
Dertil kommer, at dyr og mennesker ikke er ens:
– Man kan godt arbejde med et stof eller en formulering, som mange forskellige dyr reagerer efter hensigten på, men når vi så kommer til kliniske forsøg og skal teste på mennesker, kan de reagere overraskende anderledes. Dyr er ikke mennesker, forklarer hun.
Computerne skal tage det tunge slæb
Her kommer computerne ind i billedet. De er i dag så kraftige, at de kan simulere de ekstremt komplekse reaktioner i en organisme, der udsættes for et stof og dermed vise forskerne, hvordan en organisme vil reagere på det.
Med computernes hjælp kan forskerne ikke alene simulere en organismes reaktion på nye stoffer og deres formuleringer, de kan også forstå, hvad der sker i organismen.
– Målet er, at vi med computere kan nå helt frem til simulerede forsøg på testpersoner uden brug af forsøgsdyr. Derfra kan man så gå videre til kliniske forsøg med virkelige testpersoner, som er sidste step, inden en medicin kan frigives, siger Annette Bauer-Brandl.
Sådan: Test uden dyr
Meget medicin skal optages gennem tarmen, og det bliver ofte testet på rotter. Som alternativ har professor Annette Bauer-Brandl opfundet et materiale, der agerer som tarmvæv. Det er fyldt i bakker med 96 små huller og en bakke kan således erstatte 96 rotter.
Bakkerne hedder PermeaPad® Plate og forhandles i dag af det tyske firma InnoMe. PermeaPad indbragte hende i 2018 SDUs Innovationspris og danner grundlag for deltagelsen i det nye EU-projekt.
Læs artiklen: Ny opfindelse kan redde flere forsøgsdyrs liv
Læs mere om projektet på engelsk.
Projekt no. 955756
Finansieret af EUs Horizon 2020 program, som er det hidtil største forsknings- og innovationsprogram i EU. Målet er at overføre store idéer fra laboratoriet til markedet.
-
Projektets deltagere:
- University College Cork, Irland
- Fraunhofer Gesellschaft zur Förderung der angewandten Forschung, Tyskland
- National and Kapodistrian University of Athens, Grækenland
- Syddansk Universitet, Danmark
- University of Applied Sciences & Arts Northwestern Switzerland
- AstraZeneca, Sverige
- Bayer, Tyskland
- Janssen Pharmaceutical, Belgien
- Hoffmann-La Roche, Schweitz
- Solvias, Schweitz
- Zentiva, Tjekkoslovakiet
- Accelopment, Schweitz
- Certara, Storbritannien
- Hafnium Labs, Schweitz
- Merck, Tyskland
- Pion Inc, Storbritannien
- Johann Wolfgang Goethe University, Tyskland
- University of Basel, Schweitz
- Health Product Regulatory Authority, Irland.
Kontakter
Professor Annette Bauer-Brandl, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU. Telefon 6550 4497
Email: annette.bauer@sdu.dk.
Profil: https://www.sdu.dk/da/forskning/kemi-farmaci/forskere/drug-transport-delivery/annette-bauer-brandl
Kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU. tlf 27598679. mail birs@sdu.dk
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum