EU's klimaministre lander delaftale om en klimalov for EU
På det netop overståede miljørådsmøde i Luxembourg, er EU’s klimaministre blevet enige om en delaftale for, hvordan EU's klimalov skal se ud.
Aftalen betyder, at der ligesom i den danske klimalov, er sat et klart juridisk bindende mål om klimaneutralitet senest i 2050, og at rammerne for indsatsen er i overensstemmelse med Parisaftalens og dens ambitionscyklus. Samtidig skal EU og medlemslandenes klimaindsatser monitoreres løbende, og Europa-Kommissionen får en form for handlepligt til at fremlægge nye tiltag, hvis EU’s indsats ikke er på rette kurs. Endvidere skal loven revideres hver femte år, så den løbende holdes i trit med udviklingen på jorden.
”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi nu har gjort målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bindende og fået sat skrappe rammer for, at EU også når målet. Det er på tide, at EU får en klimalov, ligesom Danmark har”, siger klimaminister Dan Jørgensen
Regeringen havde dog gerne set en mere ambitiøs aftale, hvor målet om klimaneutralitet senest i 2050 også skulle gælde for EU’s medlemsstater, og der blev sendt et klart signal om, at næste skridt for EU er netto-negative udledninger. Den indsats vil man derfor fortsætte under forhandlingerne med Europa Parlamentet.
2030 klimamål drøftet ved frokost
Ministrene havde over frokosten lejlighed til igen at drøfte EU's 2030 klimamålsætning, som Kommissionen kom med sit udspil på ”mindst 55 pct.” CO2 reduktion til i september. En målsætning som Danmark har kæmpet hårdt for bliver så ambitiøs som muligt. Den danske regering ser gerne et mål på helt op mod 65 pct. reduktion i 2030 sammen med en modernisering af EU’s klimaregulering. Det er i første omgang lykkes at samle en koalition omkring mindst 55 pct.
”Jeg har igen i dag understreget vigtigheden af et så ambitiøst 2030 mål, som overhovedet muligt. Danmark arbejder for et mål på 65 procent. Vi er på kort tid gået fra 11 lande, der bakker op om 55 pct. til nu hele 16 lande. Så det går i den rigtige retning og vidner om, at vores indsats virker. Det er nu, vi skal holde momentum”, siger Dan Jørgensen.
Fakta
- Klimaloven gør målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bindende
- Klimaloven skaber rammerne for, at EU kan nå målet og etablerer en proces for delmål frem mod klimaneutralitet
- Klimaloven sikrer, at der hvert femte år gøres status over EU’s indsats for at nå målet, og giver Kommissionen en form for handlepligt, hvis EU ikke er på rette kurs.
- Klimaloven sikrer, at rammerne for EU’s klimaindsats er i overensstemmelse med Parisaftalen og dens ambitionscyklus.
- Klimaloven skal revideres hvert femte år for sikre, at den løbende holdes opdateret.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 41723884, lasab@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale om mere energieffektive bygninger er på plads23.5.2025 08:59:23 CEST | Pressemeddelelse
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
Klimahandling: Stor interesse for at fange og lagre dansk CO216.5.2025 10:05:42 CEST | Pressemeddelelse
Hele 16 projekter har meldt interesse i at kunne søge puljen for CO2-fangst og lagring, og 10 af dem kunne gå videre. De 10 projekter er nu udvalgt og kan søge om de knap 29 milliarder kroner, der er i puljen. Det skal omsættes til CO2-reduktioner og sikre et vigtigt bidrag til klimamålet for 2030.
Bred aftale sikrer forbrugerne bedre mod svindlere i elbranchen9.5.2025 07:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver tryggere for danskerne at købe strøm. En bred politisk aftale sætter nu ind mod brodne kar i elbranchen og gør markedet mere troværdigt og gennemsigtigt.
København: Ministre og ledere fra hele verden sætter retningen for COP308.5.2025 15:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Ministre og ledere har i to dage været samlet i København for at drøfte løsninger på klimakrisen frem mod COP30 i Belém i november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum