Hold fast i din pension – også gennem svære tider

Er du typen, der først tager et ekstra kig på pensionsopsparingen den dag, der er 25 timer i døgnet? Så er der råd forude. Den 25. oktober bliver din søndag forlænget en time ved skiftet fra sommertid til vintertid.
Sammen med resten af pensionsbranchen opfordrer Topdanmark til, at du bruger den time – eller bare anledningen - til at lave et servicetjek af din pensionsopsparing.
”Vi har indtryk af, at mange danskerne både er interesserede i og bevidste om pension, omvendt er der også mange andre ting, der presser sig på i dagligdagen end pensionsopsparingen, man måske først skal bruge om mange år. Derfor vil vi i Topdanmark gerne opfordre vores kunder til at tjekke deres pensionsopsparing via fx Pensionsinfo.dk eller Mit Topdanmark. Hvis du er i tvivl, kan du hente råd og vejledning på siden eller kontakte os, så hjælper vi dig – det er det, vi er her for,” siger Jens Brøgger, der er chefrådgiver i Topdanmark Livsforsikring.
Han tilføjer, at Topdanmark generelt oplever en stigning i antallet af kunder, der undersøger deres pensionsforhold på nettet, og at han glæder sig over den udvikling.
Udsving i 2020 – hold fast
Mange har i dag en markedsrentepension, der består af en blanding af typisk aktier og obligationer. Derfor kan opsparingen stige og falde afhængig af udviklingen på finansmarkederne. I 2020 har der været store udsving på de finansielle markeder, hvorfor mange pensionsopsparere har oplevet, at deres pension periodevis blev mindre værd. Det skyldes særligt corona-pandemien, der gik hårdt ud over verdensøkonomien og virksomhederne, da virussen for alvor bredte sig globalt i februar og marts 2020.
Ingen kender fremtiden, men normalt retter finansmarkederne sig igen – det har vi set historisk – og vi har da også set stigninger igen, siden finansmarkederne dykkede i marts.
”Pension er en meget langsigtet opsparing, og det er helt naturligt og uundgåeligt, at du hen over et opsparingsforløb på måske 35-40 år vil opleve op- og nedture på finansmarkederne, som vil påvirke din pensionsopsparing. Det allervigtigste, når der er uro på finansmarkederne, det er, at man ligger i den rigtige investeringsprofil og er tro mod den. Historisk har finansmarkederne rettet sig igen, og de aktiver, din pension er investeret i, har givet positive afkast på den lange bane,” siger Jens Brøgger.
Han henviser til, at fra år 1900 og frem til nu har globale aktier i gennemsnit givet et afkast på 5,2 pct. om året.
En kunde i Topdanmark har i gennemsnit fået et årligt afkast på 9,2 pct siden 2010. Det gælder for en kunde med markedsrentepension, middel risiko og 30 år til pension. Topdanmark fokuserer på et konkurrencedygtigt afkast til kunderne på lang sigt, og ikke et højt afkast på kort sigt – for pension er en langsigtet investering.
5 tips til servicetjek af din pension
- Vælg den rigtige investeringsprofil: Hos de fleste pensionsselskaber kan du i markedsrente vælge mellem forskellige risikoprofiler til din pensionsopsparing. Hvis tanken om, hvad der sker på finansmarkederne holder dig vågen om natten, så bør du nok vælge en moderat eller en lav risiko. Hvis du kan leve med udsving på din opsparing og vægter mulighed for et højere afkast højest, så er du måske parat til at tage lidt mere risiko. Jo mere øvrig opsparing end pension du har - frie midler, bolig mm.- jo større risiko og jo flere udsving kan du tåle.
- Indbetalinger: For de fleste vil en indkomst i pensionisttilværelsen på 70-80 pct. af deres indkomst på arbejdsmarkedet være det, der skal til, for at man kan opretholde sin nuværende levestandard som pensionist. For at få det, skal den samlede pensionsindbetaling være ca. 18-20 pct. af bruttolønnen gennem hele arbejdslivet. Få år uden indbetaling, fx ved arbejdsløshed, kan have stor indflydelse på din udbetaling som pensionist.
- Hvis du skal på pension inden for de kommende år, så er det en rigtig god idé at få lavet en senioranalyse, så kan du se, hvad du har til rådighed, og hvilken udbetalingsrækkefølge af pensionen, der bedst kan betale sig. Og meget ofte er der en pæn optimeringsgevinst ved at tilrettelægge udbetalingerne mest hensigtsmæssigt. Hvis fx du har frie midler eller en aldersopsparing, så kan det ofte svare sig at bruge det først, og så gå i gang med ratepensionen og livrenten. Overvej, om ratepensionen skal strækkes over fx 20 år i stedet for 10.
- Er du gift, samlevende eller har børn: Opret evt. et testamente eller en ægtepagt, hvor I kan bestemme, hvordan fx pensionen skal opdeles ved skilsmisse. I kan også bruge særeje for at sikre, at pengene lander de rigtige steder og får den rigtige beskyttelse i forbindelse med dødsfald og skilsmisse. Kunder i Topdanmark kan fx bruge værktøjet Testaviva til disse juridiske dokumenter.
- Mange pensionsselskaber tilbyder markedsrentepensioner med en særlig miljøvenlig/grøn profil som supplement til de mere traditionelle typer. Hvis du går særligt meget op i, hvad dine penge investeres i, så kan du kontakte dit pensionsselskab for at høre mere om mulighederne. I Topdanmark er der fx Formålspension, hvor der tages ekstra hensyn til etik og miljø i investeringerne.
Nøgleord
Kontakter
Martin OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 34 67 47vto@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
Topdanmark sælger ejerandel i Bornholms Brandforsikring29.11.2024 09:03:32 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark sælger sin ejerandel af Bornholms Brandforsikring pr. 29. november 2024. Distributionssamarbejdet fortsætter, så Topdanmark fortsat tilbyder produkter til private kunder og mindre virksomheder på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum