Naturen får nu frit spil på knap en fjerdedel af Rømø Strand

Rømø er den største ø i Vadehavet og er internationalt kendt for sine kilometerbrede hvide sandstrande, der hvert år bliver besøgt flittigt af turister fra ind- og udland.
Naturen på den vindblæste ø er i konstant forandring, og nu får klitter og strandengens planter endnu større plads at udvikle sig på. Naturstyrelsen har netop opsat en ny række af pæle i den sydlige ende af Rømø Strand, der markerer en ny bilfri zone. Den nye afspærring betyder, at naturen nu får frit spil på knap en fjerdedel af stranden.
- Rømø Strand er noget helt særligt. Både på grund af det dynamiske klitlandskab, men også fordi det, som et af de eneste steder i Danmark, er tilladt at køre i bil helt ned til strandkanten. Natur og friluftsliv skal gå hånd i hånd og ved at udvide det bilfri område, giver vi sårbare strandplanter og fugle mere ro samtidigt med, at det kan komme den stille trafik i form af gående, cyklende og ridende til gavn, siger Bent Rasmussen, skovrider i Naturstyrelsen.
Vokseværk mod vest
Rømø vokser hvert år mod vest - omkring fire meter i bredden i gennemsnit. Det skyldes en naturlig tilførsel af sand fra havet, der med tiden bliver til nye klitrækker og strandenge.
Den såkaldte habitatnatur er vokset med cirka 144 hektar alene fra 2004 til i dag, viser Miljøstyrelsens registrering.
Hele den ni km lange strandkant mellem Lakolk og Sønderstrand har hidtil været bilfrit område, hvor børn og voksne kan færdes til fods langs stranden uden at bekymre sig om at blive kørt over af biler, windsurfere, strandsejlere m.v. Det har dog været tilladt at køre i bil cirka 500 meter fra havet bag den yderste klitrække, men denne vej er nu spærret.
På den øvrige strand vil det fortsat værre muligt at køre med bil, kite buggy og som strandsejler.
Naturstyrelsen vil følge udviklingen i det nye bilfrie område, og den fremtidige overvågning i området vil vise, om det nye tiltag kan være med til at skabe endnu mere spændende natur på Rømø.
Fakta: Nyt bilfrit område på Rømø Strand
- Naturstyrelsen har opsat en ny pælerække på den sydlige del af Rømø Strand, der markerer et nyt bilfrit område.
- 150 hektar af selve stranden vil derfor ikke længere blive påvirket af kørsel.
- På den øvrige strand på omkring 650 hektar vil det fortsat værre muligt at køre med bil, kite buggy, strandsejlere mm.
- Man kan forsat færdes til fods på statens arealer, bortset fra militærets skydeområde på den nordlige del af Rømø og i små indhegninger til beskyttelse af dværgterner og præstekraver fra maj til juli.
Kontakter
Bent Rasmussen
Skovrider
brasm@nst.dk
+45 22 59 38 05
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Støtte til fornyelse af Opalsø-området på Bornholm16.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 8 millioner kroner vil det blive en bedre oplevelse at besøge en af Bornholms største turistattraktioner: Opalsøen.
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
Flertal i den lokale bestyrelse ønsker elge i Naturnationalpark Gribskov19.6.2024 21:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i den nyudnævnte lokale bestyrelse har på et netop afholdt bestyrelsesmøde stemt for elge i den kommende Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.
Fynske Hindsholm får ny statsskov3.5.2024 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har sammen med Kerteminde Kommune og to lokale vandværker erhvervet 60 hektar jord til en ny skov. Det markeres ved et pressearrangement med parternes underskrift af samarbejdsaftale om skovrejsning tirsdag den 7. maj kl. 14.00, hvor også skovens navn vil blive offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum