Halsnæs Kommune

Samlet tandpleje skal give bedre service

Del
Fremover skal Halsnæs Kommunes tre tandplejeklinikker være samlet i en stor klinik beliggende på Arresø Skole afdeling Magleblik. Det sker for at forbedre servicen og komme udfordringer med rekruttering til livs.

Ved at samle tandplejen vil der fremover være ressourcer til at indrette en moderne tandklinik, ligesom et stærkt ønske hos borgerne om mere fleksible åbningstider kan imødekommes. Borgerne vil også opleve, at man f.eks. fremover vil kunne samle tiderne til almindeligt tandeftersyn på samme dag, hvis man har flere børn. Derudover giver samlingen også bedre mulighed for at rekruttere den mængde af erfarne tandlæger, som der er behov for. Således viser erfaringer fra andre kommuner, at større faglige fællesskaber kan være med til at fastholde og tiltrække dygtige ansatte.

Det er alle partierne i Byrådet, som har indgået aftalen om én samlet tandplejeklinik, og i den forbindelse er der afsat godt 8 mio. kr. til formålet. Beløbet skal ses i lyset af, at en fastholdelse af den nuværende struktur også ville kræve store investeringer i form af nødvendigt vedligehold, ligesom samlingen betyder årlige driftsbesparelser i størrelsesordenen 500.000 kr.

Borgmester Steffen Jensen er tilfreds med resultatet af den indgåede aftale:

"Med den situation vi i de kommende år vil stå over for på tandplejeområdet særligt i forhold til manglen på kvalificeret tandplejepersonale, er vi nødt til at reagere nu og tage hånd om udfordringen inden, det bliver et reelt problem. Med én samlet tandplejeklinik imødekommer vi netop en række af disse udfordringer, så vi også fremadrettet kan tilbyde en moderne og fleksibel tandpleje af høj kvalitet til gavn for borgerne. Det er i alles interesse," udtaler borgmester Steffen Jensen.

Halsnæs Kommunes tre nuværende tandplejeklinikker ligger på henholdsvis Frederiksværk Skole Enghaven, Hundested Skole Storebjerg og Arresø Skole Magleblik, og det er disse, som fremover vil blive samlet i en stor klinik. Det er forventningen, at den nye struktur vil træde i kraft i løbet af 2019.

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye